Læren om Naturens Almindelige Love

203 De benævnes Qvinten, Terzen, Qvarten, Sexten og den lille Terz; men fortiden dem behoves endnu mange andre, da man til enhver af de Toner der sindes maa kunde finde til- svarende dermed velklingende. Det er vel ikke muligt at op- naae dette ganfle noie, men meget smaae Afvigelser opdages end ikke af det fineste musikalske Ore. Det er mærkeligt, at i mange Tilfælde, naar to Toner klinge ilde sammen (dissonere), kan Dissonansen hæves ved at tilsoie en trebie, som staaer i et simpelt Forhold til begge og ligesom gjor det muligt for Oret at opfatte deres indbyrdes Forhold. Man maa dog ingenlunde hoe, at en Mnsik, der bevæ- gede sig i lutter Terzer, Qvinter og Octaver, vilde være beha- gelig. Tvertimod cre disse Toneforhold saa simple, at Oret meget hurtig trættes og kjedes ved at hore dem gjentagne, hvorimod de passende fuitne bruges til at fhitte med, da de netop paa Grimd af deres Simpelhed medfore en Tilfreds- stillelse, fra hvilken man nødigt vil løsrives. Dm Lyset. 202. Man har tidligere troet, at vi saae Gjenstandene paa Grund af en Virksomhed, som udgik fra Diet, og en Gjenstand blev efter denne Betragtningsmaade synlig, naar den frembod en Modstand imod denne Udstraaliug. Men be- roede Synet blot paa Diet maatte vi ligesaavel kunne see om Natten som om Dagen, og det maa altsaa være noget uben» fra kommende, der gjor Indtryk paa Diet, og denne Virk- somhed, som gjor os Gjenstandene synlige, er det man kalder Lys. Merke er kun en Mangel paa Lys, ingen sær- egen Lyset modsat Virksomhed. Nogle Legemer ere synlige ved deres egen Virksomhed, og kaldes selvlysende, som Solen, Fixstjernerne, Ilden; andre ere fun synlige ved at Udsættes for Paavirkning uben fra, og kaldes da belyste. Det skal senere blive viist, at Lyset virke- ligt ndstrommer fra Legemerne, det er, forplanter sig med en