Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
202 Hammeren og Ambolten kunne betragtes som en sam- mensat Vægtstang, som overforer Bevægelsen til Stigboilen. Denne bevæger sig som et Stempel i en Aabning, det ovale Vindue, som forer ind til den saakaldte Labyrinth, en HuUthed i Hovedets Beenmasse, opfyldt med en Vcedfle, Orevædsken, hvori Orenerven forgrener sig. Paa Labyrinthen seer man tre forfljelttge Afdelinger, Forgaarden, Sneglen og de tre halvcir- kelformige Kanaler, men man veed iffe, hvad der opnaaes ved disse Former. Vi kunne fun indser at Orevædffen ved Stig- bollens Bevægelse bliver udsat for en Række af Tryk, som maae meddele sig til Orenerven og af denne opfattes som Lyd. Hvorledes Sandsningen foregaaer kunne vi ligesaalidt her som ved nogen anden Sands oplyse. 201. Ligesaalidt som vi kunne forklare, hvorledes en Svingningsbevægelse af Orenerven kan opfattes som Lyd, ligesaalidt knnne vi angive Grunden til at flere Toner som lyde paa een Gang under visse Omstændigheder frembringe et behageligt under andre et ubehageligt Indtryk; men Betin- gelsen for at det Forste er Tilfældet har man allerede kjendt forlængst, og den er, at to Toner, som skulle frembringe en Velklang, maa i samme Tid Udfore Svingninger, hvis Antal staae i simpelt Forhold til hinanden. Saaledes ville to To- ner, af hvilke den ene Udforer 290, den anden 435 Sving- ninger i Secmldet, frembringe en Velklang, fordi den andens Svingningstal netop er 11/a Gange den førstes. Havde den anden derimod havt et Svingningstal af 440 vilde de klinge ubehageligt sammen, da Forholdet imellem Svingningstallene nu er som 29 til 44, er altfor indviklet til at Oret kan op- fatte det. Naar den ene af to Toner svinger netop dobbelt saa hur- tigt som den anden, har man det simplefte af alle mulige Toneforhold, men den hoiere Tone lyder da som en Gjen- tagelse af den dybere og kaldes dens Octav. Næstefter dette blive de simpleste Toneforhold 3/», */•*, */*,.5/«, ®/5 og det er disse hvoraf væsentlig den mnsikalske Tonerække er dannet.