Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Hammeren og Ambolten kunne betragtes som en sam-
mensat Vægtstang, som overforer Bevægelsen til Stigboilen.
Denne bevæger sig som et Stempel i en Aabning, det ovale
Vindue, som forer ind til den saakaldte Labyrinth, en HuUthed
i Hovedets Beenmasse, opfyldt med en Vcedfle, Orevædsken,
hvori Orenerven forgrener sig. Paa Labyrinthen seer man tre
forfljelttge Afdelinger, Forgaarden, Sneglen og de tre halvcir-
kelformige Kanaler, men man veed iffe, hvad der opnaaes ved
disse Former. Vi kunne fun indser at Orevædffen ved Stig-
bollens Bevægelse bliver udsat for en Række af Tryk, som
maae meddele sig til Orenerven og af denne opfattes som Lyd.
Hvorledes Sandsningen foregaaer kunne vi ligesaalidt her
som ved nogen anden Sands oplyse.
201. Ligesaalidt som vi kunne forklare, hvorledes en
Svingningsbevægelse af Orenerven kan opfattes som Lyd,
ligesaalidt knnne vi angive Grunden til at flere Toner som
lyde paa een Gang under visse Omstændigheder frembringe et
behageligt under andre et ubehageligt Indtryk; men Betin-
gelsen for at det Forste er Tilfældet har man allerede kjendt
forlængst, og den er, at to Toner, som skulle frembringe en
Velklang, maa i samme Tid Udfore Svingninger, hvis Antal
staae i simpelt Forhold til hinanden. Saaledes ville to To-
ner, af hvilke den ene Udforer 290, den anden 435 Sving-
ninger i Secmldet, frembringe en Velklang, fordi den andens
Svingningstal netop er 11/a Gange den førstes. Havde den
anden derimod havt et Svingningstal af 440 vilde de klinge
ubehageligt sammen, da Forholdet imellem Svingningstallene
nu er som 29 til 44, er altfor indviklet til at Oret kan op-
fatte det.
Naar den ene af to Toner svinger netop dobbelt saa hur-
tigt som den anden, har man det simplefte af alle mulige
Toneforhold, men den hoiere Tone lyder da som en Gjen-
tagelse af den dybere og kaldes dens Octav. Næstefter dette
blive de simpleste Toneforhold 3/», */•*, */*,.5/«, ®/5 og det er
disse hvoraf væsentlig den mnsikalske Tonerække er dannet.