Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Folge Stødene meget hurtigt efter hinanden, kan man
ikke opsatte dem særskilt, men de hores da som en Tone for«
heilig fra og dybere end de Toner, der have frembragt den.
Saadanne ioner kaldes Combinationstoner. Udførte
den ene Tone f. Ex. 400, den anden 500 Svingninger i Se-
tunbet, ville de hvert SecUnd give 100 Stod med hinanden,
hvilket opfattes som en Tone paa 100 Svingninger. Denne
(Lombmationstone kan atter i Forbindelse med Hovedtonerne
give andre Combinationstoner, og man vilde i det forrige
Tilfælde, foruden de nævnte Toner paa 100, 400 og 500,
Toner med 200 og 300 Svingnmger i Secnndet; men
hertil fordres et meget fiint Ore.
200. Det menneskelige Horeorgans, Drets, Indretning
kunne vi her blot løseligt omtale. Det ydre Ore opfanger
Lydbølgerne, og leder dem ind i Øregangen, der indadtil
bliver snevrere, saa at Bølgebevægelsen forstærkes. Åregangen
gaaer fkraat opad og overtrækkes indvendigt med en klæbrig
Udsondring, Orevoxet; ved begge Omstændigheder hindres frem-
mede Legemer i at trænge langt ind i den. Inderst er Ore-
gangen hiffet ved en fiin Hinde, Trommehinden, som sættes i
-svingninger af Lydbølgerne og forplanter disse Svingninger
igjennem tre Knogler, som efter Figuren kaldes Hammeren, Am-
bolten og Stigbøjlen, til det Sted, hvor Lyden gjor Indtryk paa
Drenerven. De tre Knogler befinde sig i et Rum, Trommehuul-
heden, der ved en Kanal, det enstaHiste Ror, staaer i Forbin-
delse med den bagerste Deel af MnndhUUlheden. Ved denne
Forbindelse opnaaes at Luften paa begge Sider af Tromme-
hinden bliver Underkastet samme Tryk, en nødvendig Betingelse
for at den tynde Hinde kan beholde sin frie Bevægelighed.
Det eustachiske Ror er dog meget snevert saa at hurtige For-
andringer i Trykket ikke strax kunne forplante sig igjennem det,
og deri ligger Grunden til den Spænding, man foler i Oret
ved hurtigt at stige i en Luftballon eller hurtigt at gaae ned
med en Dykkerklokke.