Læren om Naturens Almindelige Love

201 Folge Stødene meget hurtigt efter hinanden, kan man ikke opsatte dem særskilt, men de hores da som en Tone for« heilig fra og dybere end de Toner, der have frembragt den. Saadanne ioner kaldes Combinationstoner. Udførte den ene Tone f. Ex. 400, den anden 500 Svingninger i Se- tunbet, ville de hvert SecUnd give 100 Stod med hinanden, hvilket opfattes som en Tone paa 100 Svingninger. Denne (Lombmationstone kan atter i Forbindelse med Hovedtonerne give andre Combinationstoner, og man vilde i det forrige Tilfælde, foruden de nævnte Toner paa 100, 400 og 500, Toner med 200 og 300 Svingnmger i Secnndet; men hertil fordres et meget fiint Ore. 200. Det menneskelige Horeorgans, Drets, Indretning kunne vi her blot løseligt omtale. Det ydre Ore opfanger Lydbølgerne, og leder dem ind i Øregangen, der indadtil bliver snevrere, saa at Bølgebevægelsen forstærkes. Åregangen gaaer fkraat opad og overtrækkes indvendigt med en klæbrig Udsondring, Orevoxet; ved begge Omstændigheder hindres frem- mede Legemer i at trænge langt ind i den. Inderst er Ore- gangen hiffet ved en fiin Hinde, Trommehinden, som sættes i -svingninger af Lydbølgerne og forplanter disse Svingninger igjennem tre Knogler, som efter Figuren kaldes Hammeren, Am- bolten og Stigbøjlen, til det Sted, hvor Lyden gjor Indtryk paa Drenerven. De tre Knogler befinde sig i et Rum, Trommehuul- heden, der ved en Kanal, det enstaHiste Ror, staaer i Forbin- delse med den bagerste Deel af MnndhUUlheden. Ved denne Forbindelse opnaaes at Luften paa begge Sider af Tromme- hinden bliver Underkastet samme Tryk, en nødvendig Betingelse for at den tynde Hinde kan beholde sin frie Bevægelighed. Det eustachiske Ror er dog meget snevert saa at hurtige For- andringer i Trykket ikke strax kunne forplante sig igjennem det, og deri ligger Grunden til den Spænding, man foler i Oret ved hurtigt at stige i en Luftballon eller hurtigt at gaae ned med en Dykkerklokke.