Læren om Naturens Almindelige Love

200 des det væsentligt MUndhUUlhedens bløde Begrændsmnq der tillader Væggene at deeltage i Luftens Svingninger. 199. Det er mærkeligt, at to Toner, som lyde paa samme Tid have Indflydelse paa hinanden. Ere Tonerne meget nær af samme Hvide, horer man, naar de samtidigt klinge, en afvexlende Forstærkning og Svækkelse i Tonen, som man kalder Stod, og som ganfle forsvinder naar fun een Tone lyder. Om Tonerne forovrigt frembringes paa samme Maade eller ei, gjor Intet til Sagens Til Forsøget kan man bekvemt betjene sig af to Stemmegafler, der ved be- vægelige Lodder knnne stemmes forffjelligt, og man vil da mærke, at Stodene ganfle forsvinde, naar begge Toner ere fUldkomment eens, at de ere meget langsomme naar Tonerne kun ere lidet forfljellige, men at Hurtigheden tiltager med Forskjellen. Sagen kan temmelig let sorstaaes. To saadanne Toner ville nemlig undertiden begge bringe Luften til at svinge i samme Retning, undertiden i modsatte Retninger, da begges Svingninger paa Grund af Forskjellen ikke i længere Tid knnne træffe sammen, og man forftaaer let at Lyden i forste Tilfælde forstærkes i andet Tilfælde svækkes. Naar vi NU gaae ud fra det Oieblik da Sammentræffet er saa filld- stckndigt som muligt, saa vil efter nogen Tids Forlob den ene Tone have gjort V2 Svingning mere end den anden. Sving- ningerne ville da gaae i modsatte Retninger og Lyden svækkes; er atter en ligesaa lang Tid forløben, vil den ene Tone have gjort en heel Svingning mere end den anden, den er atter et Sammentræf og en Forstærkning, og man indseer heraf, at Tonerne frembringe et Stod hvergang den ene har Udfort een Svingning mere end den anden. Hvis altsaa den ene Tone gjorde 427 Svingninger i Secnndet, den anden 423 eller 431 vilde der hores 4 Stod i hvert SecUnd. Da der ikke fordres MUfikalsk Ore til at hore disse Stod, vil man ved Hjælp af dem kunne prove om to Toner ere lige heie.; thi da maae de begge give lige mange Sted med een og samme Stemmegaffel.