Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
210 900 Gange saa stor Flade som i Aabnmgen og altsaa 900 Gange saa svagt. Bed saadanne Hjelpemidler har Wollaston funbet, at Ftlldmacmen lyser omtrent 140 Gange svagere end et Doxlys i 1 Fods Afstand, men at Solen lyser 5500 Gange saa stærkt, saa at Sollyset er 800000 Gange saa stærkt som Maanelyset, et Resultat, man sikkert ikke vilde have ventet. Vilde man sammenligne Solens og Voxlysets Lysformue, maatte Afstanden tages med, men da Solen befinder sig i en Afstand af 20700000 Mile eller 496000 Millioner Fod, finde m, at Solens Lys- formue er 5500 Gange 496000 Millioner Gange 496000 Millioner eller 1357 Qvadnllioner Gange saa stor som Lysets, og det kan da let beregnes, at man, for med Voxlys at til- vejebringe samme Lysformue som Solens, maatte hvert Se- cunb forbrænde 71/» Millioner Ctlbikmlle Vox, en Klamp omtrent saa stor som ^soo af Jorden. Bed at bringe Størrelsen af Lysets Flamme og Solen med i Beregning, findes, at Solens Klarhed er omtrent 250000 Gange Lysflammens. Wollaston har endvidere sammenlignet nogle Fixstjerners Lys med Sollyset, men fllndet, at forst 20000 Millioner Fixstjerner som Sirms, den klareste af alle, vilde frembringe samme Be- lysning som Solen. 207. Træffe Lysstraaleme Overfladen af et Legeme, ville de i Reglen kastes tilbage, men Tilbagekastningen kan skee paa to forfljellige Maader. Er Overfladen mat og ni, vil den fra ethvert Punkt udsende Lysstraaler i alle Retninger, og det er da umuligt at forfølge den indfaldende Lysstraales Vei; denne Art af Tilbagekastning kalder man den opløsende. Er Overfladen derimod glat og blank, ville Lysstraalerne efter Tilbagekastningen folge visse bestemte Retninger og da kaldes Tilbagekastningen speisende. Hvidt Papiir har den op- løsende, poleret Glas, stillestaaende Vand og blanke Metaller fortrinsviis den spejlende Tilbagekastning. Det er ved den fsrste vi ere istand til at see Gjenstandene; et Legeme, som aldeles ikke opløste det indfaldende Lys, vilde være Usynligt.