Læren om Naturens Almindelige Love

211 Vi ville nærmest befljæftige os med den spejlende Tilbagekast- ning; et Legeme, som besidder den i fremherskende Grad, kal- des et Speil. Lad L forestille et lysende Pnnkt, AB et lige (plant) Speil, saa vil en Lysstraale LM blive tilbagekastet i Ret- ningen lltO, saaledes at Vinklerne LMA og OMB ere lige store, eller, naar man opreiser Linien MP lodret paa Speilet, Vinklerne PML og PMO lige store. Linien MP kaldes Indsaldsloddet, Vinklen PML Indfalds- vinklen, PMO Udfaldsvinklen. Fælder man fra L den lodrette Linie LF paa Speilet og forlænger den Under bet, forlænger man den tilbagekastede Straale baglænds, ville disse to Linier komme til at overfljære hinanden i et Pvnkt L*, der Ugger lige saa langt bag Speilet som L ligger foran det, og da Lysstraalen LM er valgt ganske vilkaarligt, maa det samme gjælde for alle andre fra Speilet tilbagekastede Straaler. De indfaldende Straaler LM' og LM" ville da blive tilbagekastede i Retningerne L'M'O' og L'M'O", saa at det er let at finde saa mange tilbagekastede Straaler som onffes. Man seer, at to Lysstraaler efter Tilbagekastningen danne samme Vinkel med hinanden som før. 208. Befindes en Gjenstand AB foran et Speil MN, ville de Lys- straaler, som ndgaae fra hvert enkelt Punkt af den, tilbagekastes efter den nys angivne Lov. Er Diet ved O, vil det fra Punkterne A og B 14*