Læren om Naturens Almindelige Love

212 modtage Lyskeglerne AaO og BbO, men disse frembringe samme Indtryk som om de udgik fra Pmikteme A' og B', og ligesaa gaaer det med alle andre Punkter i Gjenstanden. Diet faaer altsaa samme Indtryk, som om Gjenstanden befanbt ftg i A'B' ligesaa langt bag Speilet som Gjenstanden i AB befinder sig foran det. A'B', der indeholder alle de Punkter, fra hvilke Lysstraalerne efter Tilbagekastningen synes at udgaae, kalder man Gjenstandens Spejlbillede. Det er fun den Deel af Speilet, som ligger imellem a og b, som bidrager til at danne Billedet i Diets her betragtede Stilling, alt det Vorige kunde altsaa være borte. Man vil heraf forstaae, at Gjenstande som ligge langt inde i Landet, dog funne speile sig i Over- fladen as stillestaaende Pand. De LysstraaKr, som ere kastede tilbage fra eet Lpeil, kunne atter kastes tilbage fra et andet, hvorved det seer ud fom om Speilbilledet i det forste Speil atter speilede sig i det andet. Heraf forstaaes, at to plane Speile, som stilles parallele med og lige overfor hinanden, ville give en heel Række af Spejlbilleder af enhver Gjenstand, som befinder sig imellem dem. I grund en flUlde Rækken fortsættes til begge Sider i det Uendelige, men da der tabes noget Lys ved hver Tilbage- kastning, ville Billederne blive svagere og svagere og man vil vanskeligt funne see mere end 30 til hver ^ide. Danne to Speile en Vinkel med hinanden, vil en Gjenstand imellem dem sees saa mange Gange (Gjenstanden selv medregnet) som Spejlenes Vinkel gaaer op i 360°. Dog gjælder denne Regel fun strengt, naar Bmklen virkeligt gaaer op. Herpaa grunder sig Kaleidoflopet, el i sin Tid meget yndet Legetoi, som be- staaer af et Par Binkelspeile, ved hvis ene Ende en Samling af Uregelmæssige, farvede lose Glasstykker er indesluttet i en gjennemfigtig Bosse. Seer man langs henad Spejlenes Sam- menstvdslinie paa de farvede Glasstumper, ville de tilligemed deres Spejlbilleder danne et symmetrisk Hele, som ofte, trods Gsenstandenes Uregelmæssighed, Udmærker sig ved en vis Art