Læren om Naturens Almindelige Love

214 i Forhold 111 Kuglens Radius, ville de Lysstraaler, som ud- gaae fra et Punkt og træffe Speilet næsten lodret, atter blive tilbagekastede til eet Punkt. Lad AA være et saadant Knglespeil, hvis hule Side er blank, og C Mid- pnnktet til Kllgle- fladen, saa indseer man, at et lysende Punkt i C vilde sende Stråalerne lodrette lmod Speilet, de vilde tilbagekastes ad den Vei, de ere komne og efter Tilbagekastningen forenes i C igjen. Befinder StraalepUnktet sig derimod i 8, vildenLysstraaleM, som gaaer igjennem C, træffe lodret paa Speilet og tilbagekastes i MS; meit for at bestemme, hvorledes det gaaer med en anden Straale SN, kan man drage Fabien CN, der staaer lodret paa Speilet; Indfaldsvinklen har man da ved S, og afsættes Vinklen y lig x, vil NF være Retningen af ben tilbagekastede Straale. De to Lysstraaler SM og SN ville da efter Tilbagekastningen overfljære hinanden i Punktet F, Foreningspunktet, og alle andre Straaler, som fra S træffe Speilet, ville meget nær til- bagekastes til samme Punkt, naar AA kun er lille i Sam- menligning med MG og S ligger noget nær lige for Midten af Speilet. Flyttes 8 længere bort fra Speilet, bliver Ind- faldsvinklen ved N større, Udfaldsvinklen ligesaa, og man seer da, at ForeningspUnktet maa nærme sig til Speilet. Er S saa langt borte, at SN uden mærkelig Feil kan betragtes som parallel med SM, kommer F til at ligge i B midt imellem C øg M og kaldes da Brænd punktet; Afstanden fra Speilet til BrændpUnktet, som er det Halve af KUglefladens Radius, kaldes Brændviden. Laae StraalepUnktet i F, maatte, som man let seer, ForeningspUnktet falde i S; thi Straalerne gjen- nemlobe de samme Linier, enten det skeer i den ene eller den anden Retning, og naar altsaa StraalepUnktet laae i Brænd-