Læren om Naturens Almindelige Love

215 punktet, vilde Straalerne efter Tilbagekastningen blive paral- lele med MS. Ligger StraalepUnktet imellem Speilet og Brændpvnktet B, vil en Lysstraale, SN tilbagekastes i Retningen NT, medens som før SM tilbagekastes i Retningen MG. Straalerne ville da efter Tilbage- kastningen fjerne sig fra hinanden og en Forening vil iffe blive tilvejebragt; men de tilbagekastede Straaler faae Ret- ninger som om de Udgik fra et Punkt F bag Speilet, og dette Punkt kaldes da det indbildte ForeningspUnkt. Man kan i alle Tilfælde let beregne Beliggenheden af Foreningspunktet; thi FM er saa mange Gange storre enb SM, som BM er storre end SB. 212. Er det kUgleformige Speil blankt paa den Udbmde Side, vil Foreningspunktet altid blive indbildt. Lad AA' være et saadant Spelt og S StraalepUnktet, saa vil Straa- len SM, der træffer lodret paa Speilet. tilbagekastes i Ret- ningen MS; en anden Lys- straale SN vil tilbagekastes t Retningen NT, og man feer, at Lysstraalerne efter Tilbagekastningen spredes ab; men for- længes de baglænds, ville de stjære hinanden i et Punkt F, der altsaa bliver deres indbildte ForeningspUnkt. Det vil ligge desto nærmere ved Speilet, jo nærmere StraalepUnktet er derved, og naar StraalepUnktet ligger meget langt borte, vil Foreningspunktet falde midt imellem Speilet og dets Midpunkt. 213. Man vil nu let inbfee, hvorledes Billedet af en Gjenstand vil dannes i et af disse Speile. Naar S er et Hmllspeil, hvis MidpUnkt ligger i C, og AB er en Gjen- stand, som ligger længere borte fra Speilet end Midpunktet,