Læren om Naturens Almindelige Love

216 saa ville de Straaler, fom ubgaae fra A, ester Tilbagekastningen for- enes i a, be, der ub* gaae fra B, ville forenes i b øg i ab vil der saaledes frem-- komme et omvendt Billede af AB, som er mindre end Gjen- standen, men desUden adfliller sig fra Billedet i et sædvanligt Speil derved, at det svæver frit i Rummet. Billedet bliver mindre, jo mere Gjenstemden fjerner sig fra Speilet og kommer derved tillige Speilet nærmere. Havde Gjenstandens Afstand fra Speilet været SC, vilde Billede og Gjenstand være lige store og begge ligge i samme Afstand; men var Gjenstemden rykket ind til ab, imellem Speilet og Midtpunktet, vilde Bil- ledet være kommet til AB og altsaa ligesom for være frit- svævende og omvendt, men storre end Gjenstanden. Deraf forstaaes, at naar man stiller sig foran Speilet og ftrækker Haanden ub imod det, vil man see Spejlbilledet af Haanden komme Ud fra Meilet indtil begge modes ved G. Disse fritsvævende Billeder kunne gjøreø meget skuffende lig Gjen- ftandene. Hænger man saaledes en Blomst omvendt paa den ene Side af C, vil Billedet fremkomme opret paa den anden Side. Opstiller man da en Urtepotte saaledes, at Billedet kommer til at hvile lige over ben, vil det, især naar Blom- sten selv er skjult ved en Skjærm, see ud som om det var en virkelig Blomst, der voxede i Urtepotten. Befinder Gjenstanden sig derimod i DE imellem Speilet og Brændpunktet, ville Straalerne, der udgaae fra D og E, efter Tilbagekastningen spredes som øm de Udgik fra d og e, og der da i de danne sig et opret og forstørret Billede af Gjen- standen, men Billedet kommer til at ligge bagved Speilet. Hvis BrændpUUktet laae i Gjenstanden, vilde denne intet be- stemt Billede faae, da nogle Dele af Gjenstanden vilde afbildes