Læren om Naturens Almindelige Love

217 langt foran, andre langt bagved Spellet, og nogle af de Lys- kegler, som ndgaae fra Gjenstanden, vilde efter Tilbagekastningen komme til at bestaae af parallele Straaler. Den sidste Figm kan ogsaa tjene til at vise Forholdene ved de ubbuebe Speile; thi betragter man de som Gjenstan- den. imod hvilken Speilet S vender sin udlmede blanke Flade, ville de Straaler, som Udgaae fra d, efter Tilbagekastningen spredes som om de kom fra D, be, der Udgaae fra e, som om de kom fra E, og Speilet vil altsaa i DE give et opret og formindsket Billede af de, der ligesom for kommer til at ligge bag Speilet. Omsatte de kUgledannede Speile en stene Deel af Kugle- fladen, vil Straalernes Forening ikke finde Sted i eet Punkt, og Billederne blive da deels Utydelige og deels meget fortrukne, navnligt Ude ved Speilets Rand. Det samme finder Sted, naar Speilets Form afviger fra den rette; deraf komme de hæslige Vrængebilleder, man faner at see ved at speile sig i en blank Theemaftine eller Solvskee. Da nemlig her Speilet Paa forfljellige Steder har forskjellig Krnmning, vil Billedet Paa forfljellige Steder formindskes i forskjellig Grad. 214. Til Fyrtaarne benyttes Undertiden Huulspeile, idet man anbringer en Lampeflamme i Brændpunktet af et saadant, hvorved de tilbagekastede Straaler blive næsten parallele, de forbindres i at spredes og Lyset vil da kunne virke i en langt større Afstand. Men her gjælder det om at faae en stor Mængde Lys tilbagekastets og man gjor derfor Speilet faa stort som muligt og Kuglefiguren vilde da ikke strække til. Saadanne Speile stibes derfor efter en Parabel, hvorved Oie- medet bedre opnaaes. Paa Fyrtaarnet blive da et større Antal Lamper, hver med sit parabolfle Speil, opstillede i en Rimd- kreds, saa at de Udsende Lysstraaler til alle Punkter af Horizonten. Vilde man ved Hjælp af Speile opnaae ganske noiagtige Billeder af Gjenstandene, maatte man i alle Tilfælde anvende Speile, der afveg fra Kuglefiguren; men Vanskelighederne ved