Læren om Naturens Almindelige Love

218 at ülveiebrmge den rigtige Figur have forhindret disse Speiles Anvendelse. Som en Slags Legetoi har man anvendt kegle- dannede og cylindriske Speile, hvor bestemte Figurer frem- komme som Spejlbilleder af ganske forvirrede Tegninger (Ana- morfoser), hvis Udseende man let efter Lovene for Lysets Tilbagekastning kan Udfinde. 215. Naar Lysftraalerne gaae fra Luften igjennem en blank Overflade ind i et gjennemsigtigt Legeme, ville be, for- saavidt de lkke tilbagekastes, i Reglen forandre deres Retning, de brydes, og det saaledes, at den brubte Lysftraale inde i det gjennemsigtlge Legeme kommer til at danne en mindre Vinkel med en lodret Linie til Overfladen end Udenfor. Fore- stiller MN f. Ex. Overfladen af stillestaaende Vand og 8 StraalepUnktet, saa vil den Lysftraale SO, som træffer lodret paa Vandets Overflade, gaae ufcrubt igjennem langs OV, men en skraat indfaldende Straale SA, der skulde fort- sattes t AU, vil brydes og mbe i Vandet forplantes i Ret- ningen AT. Jo mere skraat Indfaldet fleer, desto stærkere bliver Brydningen. Er PAQ lodret paa Overfladen, kaldes Vinklen PAS Indfaldsvinklen, TAQ Brvdningsvink- len, og den sidste bliver da mindre end den forste, eller som man oqsaa pleier at sige det, naar Lysftraalerne trænge fra Lnften ind i et gjennemsigtigt Legeme, brydes de til Indfalds- loddet (PAQ). Man kan nærmere bestemme Retningen af den bmdte Lysstraale saaledes, at man afsætter AD og AG lige store, fra C og D fælder Linierne CE og DG lodrette paa PAQ saa vil i det antagne Tilfælde CE være 4/s DG, og for en anden Lysstraale SA', vil man paa lignende Maade have C'E' lig •/» D'G'. Linierne CE, C'E' kaldes Sinus til Indfaldsvink- len, DG, D'G' Sinns til Brydningsvinklen og Loven bliver