Læren om Naturens Almindelige Love

219 da den, at hvor stor Indfaldsvinklen end er vil der blive det samme Forhold imellem SmUs til Indfaldsvinklen og SinUs til Brydningsvinklen.) Dette Forhold kaldes Brydnings- forholdet og er forskjelligt for forskjellige Legemer. Medens det saaledes for Vandet er 1 Vs som nævnt, er det for Glas imellem 1V2 og i9/a, for Diamant derimod 2V2. 216. Gaae Lysstraalerne fra det gjennemsigtige Legeme ud i Luften ville de omvendt brydes fra Indfaldsloddet, og de ville i faa Tilfælde folge det samme Spor som naar de gik i ben modsatte Retning. Er S et Straalepunkt under Overfladen MN af stillestaaende Vand vil Straalen SO lodret paa Overfladen ligesom for gaae ubrudt lgjennem, Straalerne SA, SA' ville brydes 1 Retningerne AT, A T' 0. s. v. En vis Straale SA", hvis Indfalds- vinkel er omtrent 48 Grader, vil efter Bryd- ningen streife langs hen ad Vandets Overflade i Retningen A"N, idet Sinus af Brydningsvinklen i saa Tilfælde bliver lig den langs Straalen afsatte Linie (AC i forrige Figm). Straalen SA'" har en enbnu ftørre Indfaldsvinkel end den forrige; her fllllde Sinus tilBryd- ningsvintlen være ftørre end den langs Straalen afsatte Linie (AC), men det er umuligt, og ligesaa bliver Brydningen umulig. Straalerne ville i faa Tilfælde kun tilbagekastes i Retningen da ingen Lysstraaler her funne trænge Ud igjennem Vandets Overflade bliver alt Lys tilbagekastet, og man siger derfor at Lyset i dette Tilfælde bliver filldstæn- d igt tilbagekastet. Ved Overfladen af Glas vil denfUld- stændige Tilbagekastning allerede indtræde naar Indfaldsvink- len bliver storre end 42 Grader og ved Diamant, naar den bliver storre end 24 Grader.