Læren om Naturens Almindelige Love

220 Af Lysstraalernes Brydning vil man let forstaae, at en Gjenstand, som ligger i Vandet sees nærmere ved Overfladen end den i Virkeligheden er; thi holder man Diet ved T, ville de fra S Udgaaede brudte Straaler trænge ind i Diet i Ret- ningen AT, og Diet vil modtage et Indtryk, som om Straale- pUnktet befandt sig i S' istedetfor i 8. Man vil ved at fore- stille sig Diet i T see, at denne Forflytning bliver desto ftørre jo mere man flytter Diet til Siden. Sættes en lige Stang med ben ene Ende paa flraa ned i Vandet, vil den synes brubt i Overfladen, og vil man hurtigt gribe en Ting Under Vand maa man gribe dybere end Billedet viser sig. 217. Gaae Lysstraalerne igjennem en Glasplade hvis Sideflader ere parallele, ville de forlade den i Retninger pa- rallele med de indfaldende Straalers; thi ved den anden Flade ville Lysstraalerne brydes lige saa meget fra Indfalds- loddet som de ved den forste brydes til den. Gjenstan- bene, navnligt de fjerne, ville da igjennem en saadan Plade sees som om Lysstraalerne flet ikke havde været brudte. An- derledes forholder det sig naar de! to Flader af Legemet, som Lysstraalerne trænge igjennem, danne en Vinkel med hinanden. I saa Tilfælde kaldes Legemet et Prisme (i optisk Betyd- ning) og den Vinkel, be to Sideflader danne med hinanden kaldes Prismets brydende Pinkel. Lad ACB være Gjen- nemsmttet af et Prisme og ST en indfaldende Lysftraale, saa vil den ved Indtrædelsen brydes imod Jndfaldsloddet PTO og folge Retningen TT; men idet den ved T' træffet den anden Flade af Prismet vil den brydes fra Indfaldsloddet ren OT'P' og folge Retningen T U. Man seer her, at Lysftraalen ved begge Flader brydes til samme Side, og Brydningen viser sig derfor stærkere i et Prisme end ved en enkelt Flade. Afvigelsen