Læren om Naturens Almindelige Love

' 221 kalder man den Vinkel, den brudte Straale T U danner med Forlængelsen TS' af den indfaldende; den vil rette sig deels efter Prismets brydende Vinkel og Brydningsforhold, idet den bliver stsrre tilligenied disse, deels efter Indfalds- vinklen, men saaledes at Afvigelsen er saa lille som muligt, naar den brUdte Straale TT' inde i Prismet danner lige store Vinkler med begge Prismets Sideflader AG og BC, og som Folge deraf den indfaldende Straale ST og den to Gange brUdte TU ogsaa danne lige store Vinkler med Sidefladerne. Man vil overbevise sig om Rigtigheden af dette Forhold ved at betragte en fjern Gjenstand igjennem et Prisme og dreie dette frem og tilbage foran Diet. Gjenstanden vil da altid sees forflyttet hen imod Prismets brydende Kant, men i en vis Stilling af del, Hovedstillingen, ml Forflytningen blive stsrre hvad enten Prismet dreies til den ene eller til den an- den Tide. Ved at see saaledes igjennem et Prisme viser der Ug imidlertid et andet Phænomen end den simple Brydning, idet alle Gjenstande sees omgivne af Regnbuefarver; men hvorledes disse fremkomme ville vi see senere omtale. Naar Prismet er i sin Hovedstilling kan man af Lysstraaler- nes Afvigelse og Prismets brydende Vinkel temmelig let Udfinde Brydningsforholdet, og det er denne Fremgangsmaade, man an- vender, naar det kommer an paa at bestemme dette med nogen Roiagtighed. Faste Legemer tildannes som Prismer og draabe- flydende Legemer indeflUttes i hale Glasprismer, som dannes af Plader med plane og parallele Sideflader. Ved at ud- pompe. Luften af et faadant buult Prisme har man bestemt Lysets Brydning ved Overgangen fra det tomme Rum til Luften og fUndet dens Brydningsforhold at være fun 1 Vstoo, saa at denne Brydning i de fleste Tilfælde bliver umærkelig. 218. I Prismerne forekommer Undertiden en fuldstæn- dig Tilbagekastning, hvorved der dannes Spejlbilleder, som i Klarhed langt overgaae dem i sædvanlige Speile naar blot Prismets Glasmasse er farvefri og heelt igjennem eensartet,