Læren om Naturens Almindelige Love

222 ' saa at der ingen uregelmæssige Brydninger foregaae deri. Forestiller GAB f. Ex. Gjennem- snittet af et Prisme, hvor Vink- len A er ret, Vinklerne B og C hver 45 Grader, saa vil en Lys- straale SM, som træffer lodret paa Sidefladen AB gaae Ubrudt igjen- nem denne og komme til BC un- der en Indfaldsvinkel af 45 Grader, men da den fuldstæn- dige Tilbagekastning ved Glasset allerede indtræder ved en Indfaldsvinkel af 42 Grader, vil Straalen Uden at lide no- get Tab tilbagekastes i Retningen MT lodret paa og den vil da træffe lodret paa AC og fortsætte sin Vei dengjennem uben at lide nogen Brydning. — Holder man Diet ved T vil man i Retningen TM see et særdeles klart Spejlbillede af de Gsenftande, som ligge tit hoire for AB. 219. Naar Lysstraaler træffe en krum Overflade ville de brydes efter den samme Lov som naar Fladen var plan; men de Forandringer som foregaae med Lyskeglerne blive i Almindelighed særdeles indviklede. Holder man sig imidlertid til et lignende Tilfælde som det, vi betragtede ved Speilene, blive Forholdene temmelig let anskuelige. De humme Over- flader, som komme til Anvendelse ved Lysstraalernes Bryd- ning ere næsten altid kun smaa Dele af en Kugleoverflade og man kalder gjennemsigtige Legemer, der ere begrændsede af to saadanne Dele af en Kugleoverflade for Linser. Lad MM være Gsennemsnittet af en Linse, C Midpnnktet til Kugle