Læren om Naturens Almindelige Love

223 fladen MAM', C' MidpUnktet tü Kuglefladen MA'M' og lad enbelig S være et StraalepUnkt som befinder sig i For- længelsen af Linien CC' som kaldes Linsens Axe, saa vil Lys- straalen SA træffe lodret paa begge KUgleslader og fortsætte sig ubnidt igjennem Linsen i Retningen A T; en anden Lys- straale SU vil ved den forste Flade brydes i Retningen UV, ved den anden i Retningen VF og vil altsaa efter den anden Brydning komme til at overskære Straalen ST i et Punkt F. Naar nu Bverne MAM' og MAM' kun ere smaa i Sammen- ning med KUglefladernes Radier CA og G'A' ville alle de Ltraaler iom fra S træffe Linsen meget nær komme til at overftjære hinanden i det samme Punkt. Granden dertil er at jo længere borte fra Azen, Lysstraalen træffer Linsen^ desto storre Linkel ville der de to Sideflader af denne banne met> hinanden og desto stærkere brydes Straalerne, i Overens- stemmelse med hvad vi have feet ved Prismet. Man vil her let indsee, at jo nærmere Straalepunktet rykker til Linsen desto længere maa Foreningspmlktet rykke bort fra den og omvendt; thi Straalernes Brydning blive omtrent den samme. Var Straalepunktet Uendelig langt borte, vilde Straalerne forenes i Brændpunktet og det lader sig godtgjore, at naar en Linse og et HUUlspeil have samme Brændvide, og StraalepUnkterne ligge i samme Afstand fra begge, ville ForeningspUnkterne og- saa have samme Afstand fra begge, men ligge naturligviis humides Linsen men paa denne Side af Speilet. Brænd- pUnktets Afstand formindskes i samme Grad som Radierne til de to KUgleslader, men naar to Linser have samme Figur bliver Brændviden mindst for den, hvis Brydnings- forhold er storst. Havde man f. Ex. Linser hvis KUgleslader havde begge een Tommes Radius, vilde Brændviden i saadan Linse af Band være 1 Vs Tomme, i en Linse af Glas 1 Tomme og i en Diamantlinse kun Vs Tomme. Til Oversigt over ForeningspUnktets Beliggenhed ved en saadan Linse kan folgende tjene: