Læren om Naturens Almindelige Love

_________ ______________________________ _____________________ 224 Straalepunktets Afstand. Foreningspunktets Afstand. Uendelig stor...........Brændviden To Gange Brændviden . . To Gange Brændviden^ Brændviden___________Uendelig stor Mindre end Brændviden. Storre end Brændvidden, men For- eningspunktet ligger paa samme Side af Linsen som StraalepUnktet og Foreningen er indblildt. En Linse som den omtalte, hvis Overflader begge ere ubbuebe kaldes en dobbelt ubbuet eller dobbelt convex Linse; men det er let at mdsee, at Linser der have Gjennemsnit som a og b, maae Udove den samme Indvirkning paa Lysstraalerne, da disse i Prismet altid brydes henimod dettes tykkeste Side. En Linse som a kaldes plan con- vex, en som b concav convex eller huult ubbuet og Forskjellen imellem dem og den dobbelt Ud- buede Linse er blot en anden Brændvide. Hvis Radien til den krumme Flade af a var een Tomme, vilde Brændviden være dobbelt saa stor som for den dobbelt Udbuede, og hvis Radierne til Overstaderne af b vare 1 Tomme og to Tommer vilde dens Brændvide atter blive dobbelt faa stor som a's. Alle tre Arter af Linser, som have det fælleds Kjendemærke at være tykkere i Midten end ved Randen kaldes Straalesamlere. 220. Er derimod en Linse begrændset af to huleKitgle- ftader og træffes af parallele Straaler, vil Brydningen til- vejebringe en Adspredelse af Straalerne, som efter Brydnin- gen faae Retninger som om de Udgik fra et Punkt B, Linsens indbildte Brændpimkt. En saa- dan Linse har da samme Lirkning paa Lysstraalerne som et ubbuet Speil og kan ikke tilvejebringe nogen virkelig For- ening af de Straaler, der træffe den. En saadan Linse kal-