Læren om Naturens Almindelige Love

225 des bobbelconcav og har væsentlig samme Virkning paa Lysstraalerne som Linser, der have Gjennemsnit Disse kaldes plan eller ubbuet huul. have det tilfælleds, den end i Midten som Figurerne 6 og d. -concav og convex-concav Alle tre Former af Linser at de ere tykkere ved Ran- og kaldes Straalespredere. 221. Ligger Straalepunktet tæt ved Siden af Linsens Axe, vil altid een Lysstraale, Axestraalen gaae ubrubt igjen- nem den og i denne vil Foreningspnnktet komme til at ligge; men danner Axestraalen en ftørre Vinkel med Linsens Axe vil Foreningen af Straalerne være Ufuldstændig og de frembragte Billeder utydelige. Noget Lignende vil strængt taget altid unde Sted; men denne Feil, som hidrerer fra Fignren af de krumme Overflader kan ved et passende Valg af Kugleflader- nes Radier gjores saa lille, at den ikke bliver kjendelig. Dette kan saaledes ogsaa opnaaes ved at anbringe to Linser den ene tæt bag ved den anden; de ville i Forening virke som en eneste, med den Fordeel, at Brydningen, der mi foregaaer ved fire Overflader bliver svagere paa hvert enkelt Sted, hvorved Feilene kunne formindfles. 222. L a Linseme virke ligesom de frumme Speile maae de ligesom disse give Billeder af Gjenstandene. Lad M'M s. Ex. være en Straalesamler og AB en Gjenstand, som befinder sig i en Afstand af 3 Gange Brændviden derfra, saa ville de fra A udgaaende Straaler efter Brydningen forenes 1 et Punkt a, der ligger i en Afstand af 1 Gange Brænd- . 15