Læren om Naturens Almindelige Love

226 viden fra Linsen. Af de fra B udgaaende Straaler vil een, BO gaae ubmdt igjennem medens de andre efter Brydningen forenes i et Punkt b, saa at der i ab vil dannes et fritsvce- vende, omvendt og formindsket Billede af AB. Havde ab været Gjenstanden vilde AB blevet Billedet, der i i aa iil* fcrlde vilde have været storre end Gjenstanden. Havde AB befundet sig i en Afstand lig den dobbelte Brændvide, vilde Billedet være dannet i en lige saa stor Afstand fra Linsen og vilde da havi samme Størrelse som Gjenstanden. Kommer Gjenstanden imellem Brcend- pUnktet og Linsen, som i CD, ville de Straaler, som Udgaae fra C, ester Brydningen ligesom udgaae fra det indbildte For- eningspUnkt c, de, der Udgaae fra D, ester Brydningen faae Retningen som om de udgik fra d, og holder man Diet ved 0, vil man altsaa i ed see et opret og forstorret Billede af CD. Forestiller endelig NN' en Straalespreder og CG en Gjen- stand, saa ville de fra E ud- gaaede Straaler ester Bryd- ningen Udgaae fra e, de fra G ndgaaede fra g, og i e§ vil man altsaa ved at holde Diet ved O faae at see et opretstaaende og formindsket Billede af Gjenstanden. Ved at sammenligne de to sidste opretstaaende Billeder seer man, at Straalesamleren bringer Billedet i en stsrre Afstand end Gjenstanden, medens Straalesprederen gjor det Modsatte. Alle Forholdene ere altsaa ganske lig dem, vi have fundet ved de kUgleformige Speile, men Linserne have den Fordeel, at der ved Gjennemgangen tabes langt mindre Lys end ved Tilbagekastning fra Speilene.