Læren om Naturens Almindelige Love

227 r 223. Vi have (214) omtalt Spejlenes Anvendelse til »fsyrtaarne; men i de senere Aar foretrækker man til dette Brug en egen Art af Linser, opfundne af Franskmanden Fresnel. Anbringer man en Lampeflamme omkring Brænd- punktet af en Linse, ville de brudte Straaler blive noget nær Parallele og altsaa kun svækkes lidt i Afstand; men flal Linsen opfange en stor Mængde af de fra Flammen Udgaaende Straa- ler, maatte den blive meget tyk. Vilde man f. Ex. give Linsen en Diameter af 3 Fod og en Brændvide af 3 Fod, maatte den i Midten have en Tykkelse af næsten een Fod, hvorved meget Lys vilde gaae tabt, men tillige vilde de to Overflader faae saa stor en Udstrækning, at Lysftraalernes Afvigelse paa GrUnd af Figuren vilde blive betydelig. Fresnel foreflog derfor de saakaldte Polyzonallinser, som ere sammensatte as mange Stykker. Figmen viser et Gjennemsnit af en saadan Linse, hvis Midte dannes af en planconvex Linse a, Uden om hviken forskjellige Ringe b, c, d, der alle have BrændpUnktet i det samme Pnnkt B, ere anbragte. For at lette Udferelsen, ere disse Ringe sammensatte, den inderste af 4, de ydre og storre af flere Stykker. Alle de enkelte Stykker ere kittede paa en Plade af tykt Spejlglas ee, som vender bot fra Lampeflammen. Ved Polyzonallinsen har man endnu den Fordeel fremfor ved Speilene, at een Lampe kan sende Lys til mange Linser, medens hvert Speil fordrer sin egen Lampe. 224. Li have nævnt at Gjenftandene betragtede igjen- nem et Prisme vise sig omgivne af Regnbuefarver; men noget Lignende seer man ogsaa ved opmærksomt at betragte det Billede, en Linse giver af en Gjenstand. Farverne ere vel meget smUkke, men de farvede Rande gjore dog Billederne utydelige, saa at man saa meget som muligt maa soge at fjerne dem. Men for at kunne det, maa man forst kjende Aarsagen dertil, og det er det, der nu nærmest skal befljceftige os. 15*