Læren om Naturens Almindelige Love

niff* < iiar^ i 228 Lader man Solstraalerne trænge ind i et msrkt Værelse, igjennem en snever Aabning, og træffe et Prisme, som f. Ex. vender den brydende Vinkel nedad, saa at Straalerne brydes opad, skulde man vente at faae et rundt hvidt Solbillede at see paa en hvid Skjærm, som træffes af de brudte Straaler; men istedet derfor viser der sig et Solbillede, som er langstrakt i den Retning, hvori Straalerne ere bmdte, og desuden me- get stærkt farvet. Var 8 det Solbillede, de ubrudte Straaler vilde give, frembringe de brudte Billedet AB as samme Brede som S, men af sterre Længde. Dette Billede er tillige farvet, saaledes at det ved den nederste Ende er redt, og derefter folge Orange, Guult, Grvnt, Blaat og Violet. Det Stof hvoraf Prismet bestaaer, og Størrelsen af den brydende Vinkel gjor Intet til Sagen; Farverne følge altid hinanden i den samme Orden, og det farvede Billede har altid sit stærkeste Lys ved det Gule. Giver man Prismet fvrfljeMge Stillinger vil Længderetningen af det brudte Bil- lede altid vende henimod S, og nærmest ved S vil det Rode vise sig. Anbringer man i den Skjerm, som opfanger Billedet, en lille Aabning paa det Sted, hvor f. Ex. det Gronne ligger, ville nogle Lysstraaler trænge igjennem den. Lader man disse træffe et andet Prisme ville de vel brydes, men hvordan de end brydes fremkommer der kun Grent. Det Samme er Tilfældet med de andre Farver i Billedet, de kunne ikke yder- ligere forandres. Undersøger man imidlertid Sagen neiere, vil man finde, at de rode Lysstraaler, man lader trænge igjennem en Aabning i Skjærmen, blive brudt mindre stærkt end de orangefarvede, disse mindre stærkt end de gule o. s. v., og endelig de violette stærkest af alle. Dette Forhold giver os Gaadens Losning. Thi sæt at det hvide Sollys inde- holdt alle de omtalte Farvestraaler og at disse bleve fo'rstjellig stærkt brudte, saa vilde de netop ved at gaae igjennem Pris-