Læren om Naturens Almindelige Love

229 met blive adflilte dewed, at de meest brydbare Straaler, de Violette, torn til at afvige meest, de mindst brydbare, de rsde mindst fra de indfaldende Straalers Retning. Det er imid- lertid vanskeligt at forestille sig hvorledes be hvide, de farve- frie Solstraaler kunne bestaae af saa stærkt farvede Bestand- dele; men at dette er saa, kan man overbevise sig om ved et simpelt Forsvg. Lader man nemlig de i Prismet brudte Lys- straaler falde paa en Straalesamler og opfanger de gjennem- gaaede Straaler der hvor Billedet af Prismet vilde falde, samles de adspredte Farvestraaler til et fuldkommen hvidt og farveløst Billede. Altsaa vil Foreningen af alle Farvestraa- lerne frembringe hvidt Lys og der et Zntet til Hinder for at betragte det hvide Sollys som sammensat paa en saadan Maade. Det kunde blot synes underligt at Farveblandingen netop er saadan at det Hvide fremkommer; men derved maa bemærkes at Banen gjsr meget til Sagen. Betragter man s. Ex. en Egn, igjennem et farvet Glas, vil man i Begyn- delsen tydeligt mærke den stemmede Farve, alle Gjenftande derved faae, men esterhaanden forsvinder dette Indtryk ganske. Ligesaadan gaaer det med vor kunstige Belysning. En Lys- flamme i Solflin har en stærk rsdguul Farve; men om Af- tenen, na ar den eneste Belysning kommer fra saadanne Flam- mer, mærker man jkke hvor stærkt farvet Lyset er. 225. Vi maae, for at undgaae Forvirring, her be- mærke, at man i daglig Tale med Ordet Farve betegner tre forfljellige Ting. Deels forstaaer man nemlig ved Farve de eiendommelige Farveindtryk, som vi Alle kjende, men som det vilde være umuligt at forklare os nærmere over. Vi ere enige om at kalde en vis Rose rod, men at beskrive, hvori Forfljellen bestaaer mellem Indtrykket af denne Rose og af een, vi kalde hvid, formaae vi ikke. Nogle Mennesker mangle Evnen til at fljelne imellem visse Farver f. Ex. Rosenrødt og Lysegrønt; Disput med dem om Farver føret til Intet. Deels benævnes ogsaa som Farve de forfljellige Farvestraaler, der adskilles ved Brydningen i Prismet. Naar der tales om