Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
Regnbuefarver hidrører dette fra Newton, som man flylder
Opdagelsen as Sollysets Sammensætning. For at tilveiebringe
Overeensstemmelse imellem Farverne og Tonerne indstjod han
nemlig Indigo imellem Blaat og Violet, da man saa havde
syv Farver ligesom syv Toner i Octaven. Indigo er imid-
lertid ikke mere fremtrædende end nogen af de andre Farve-
nuancer og er ikke andet end en Overgangsfarve fra Blaat
til Violet, saa at der ingen Grnnd er til at beholde den.
R Skriver man de sex Farver i en Rundkreds,
V O jeer man snart, at de tre, Rodt, Gmllt og Blaat,
B G en saadanne, som ikke fremkomme ved Blanding
0'' af andre, — hvorimod Orange er en Blanding
af Rsdt og Guult, Grsnt en Blanding af Gimlt og Blaat,
og Violet en Blanding af Blaat og Rsdt. Da man nu kan
sammensætte alle sex Farver til Hvidt, maatte man ogsaa
kunne sammensætte det Hvide af de tre Farver Rsdt, Guult
og Blaat, men da atter Gllult og Blaat give Grsnt, maa
det Rode i Forening med en vis gren Farve give Hvidt og
paa lignende Maade, Orange og Blaat, Gtmlt og Violet.
To Farver, der i Forening give Hvidt, kalder man Svpple-
mentfarver eller Udfyldningsfarver. Disse kan man
finde ved at anstille Forsoget over Farvestraalernes Sammen-
sætning til Hvidt. Naar man nemlig paa Skjærmen har op-
fanget det hvide Billede og da foran Straalesamleren holder
en tynd Stang tvers over Farvebilledet, saaledes at den hol-
der de rode Lysstraaler tilbage, vil Billedet paa Skjærmen
blive blaagront, men borttages den, hvorved det Node blan-
des med det Gronne paa Skjermen fremkommer Hvidt. Lige-
saa gaaer det, naar nogen af de andre Farveftraaler holdes
tilbage, men Udfyldmngsfarverne til de Udeladte have andre
Nuancer end dem, der findes i det prismatifke Farvebillede.
227. Betragter man igjennem et Prisma en hvid Fiir-
fant paa sort Grund vil Billedet sees i en forandret Retning,
da Lysstraalerne brydes; men saa fremkommer igrUnden ligesaa
mange Billeder som det hvide Lys indeholder forfljellige Arter