Læren om Naturens Almindelige Love

231 Regnbuefarver hidrører dette fra Newton, som man flylder Opdagelsen as Sollysets Sammensætning. For at tilveiebringe Overeensstemmelse imellem Farverne og Tonerne indstjod han nemlig Indigo imellem Blaat og Violet, da man saa havde syv Farver ligesom syv Toner i Octaven. Indigo er imid- lertid ikke mere fremtrædende end nogen af de andre Farve- nuancer og er ikke andet end en Overgangsfarve fra Blaat til Violet, saa at der ingen Grnnd er til at beholde den. R Skriver man de sex Farver i en Rundkreds, V O jeer man snart, at de tre, Rodt, Gmllt og Blaat, B G en saadanne, som ikke fremkomme ved Blanding 0'' af andre, — hvorimod Orange er en Blanding af Rsdt og Guult, Grsnt en Blanding af Gimlt og Blaat, og Violet en Blanding af Blaat og Rsdt. Da man nu kan sammensætte alle sex Farver til Hvidt, maatte man ogsaa kunne sammensætte det Hvide af de tre Farver Rsdt, Guult og Blaat, men da atter Gllult og Blaat give Grsnt, maa det Rode i Forening med en vis gren Farve give Hvidt og paa lignende Maade, Orange og Blaat, Gtmlt og Violet. To Farver, der i Forening give Hvidt, kalder man Svpple- mentfarver eller Udfyldningsfarver. Disse kan man finde ved at anstille Forsoget over Farvestraalernes Sammen- sætning til Hvidt. Naar man nemlig paa Skjærmen har op- fanget det hvide Billede og da foran Straalesamleren holder en tynd Stang tvers over Farvebilledet, saaledes at den hol- der de rode Lysstraaler tilbage, vil Billedet paa Skjærmen blive blaagront, men borttages den, hvorved det Node blan- des med det Gronne paa Skjermen fremkommer Hvidt. Lige- saa gaaer det, naar nogen af de andre Farveftraaler holdes tilbage, men Udfyldmngsfarverne til de Udeladte have andre Nuancer end dem, der findes i det prismatifke Farvebillede. 227. Betragter man igjennem et Prisma en hvid Fiir- fant paa sort Grund vil Billedet sees i en forandret Retning, da Lysstraalerne brydes; men saa fremkommer igrUnden ligesaa mange Billeder som det hvide Lys indeholder forfljellige Arter