Læren om Naturens Almindelige Love

232 af Farvestraaler, og man forstaaer let, at det violette Billede bliver meest, det rode mindst forflyttet. Naar de yderste Bil- leder endnu gribe ind i hinanden, vil man fra Midten mod- tage alle Arter af Farvestraaler og der vil Billedet altsaa blive hvidt, men henimod Randene ville efterhaanden flere og flere Straaler komme til at mangle saa at Udfyldningsfarverne træde stem, og derfor vil Billedet nærmest ved Gsenstanden have en farvet Rand som inderst er guul og derfra gaaer over i det Rode, paa den modsatte Side derimod en Rand, som inderst er blaagrsn og derfra gaaer over i det Violette. En ubegrændset hvid Væg sees igjennem Prismet uden Farver. 228. Bed Forsøg, Newton anstillede over Lysets Farve- adspredelse, kom han til den Slutning, at Adspredelsen stod i Forhold til Brydningen, eller med andre Ord, at naar to Prismer bryde Lyset lige stærkt, ville de ogsaa adsprede Farve- straalerne lige stærkt, det vil sige frembringe lige lange Farve- billeder. Det blev imidlertid senere af Dollard viist, at dette ingenlunde var saa, og man har indseet, at det urigtige Re- sultat, Newton kom til, blot skyldes det tilfældige Valg af de Prismer, han brugte til Forsøget. Forholdet er saadan; naar man af Vand, Kronglas, Terpentinolie og Flintglas (det vil sige blyholdigt Glas) danner Prismer, der bryde Lyset lige stærkt og man opfanger Farvebilledeme i saa stor en Afstand at Farvebilledet fra Vandprismet er 10 Tommer langt, vil Kronglasset give et Farvebillede paa11*/r, Terpen- tinolien et paa 12*/s og Flintglasset et paa jl?1/» Tommers Lcengde. Ved en passende Formindflelse af de tre sidstnævnte Prismers brydende Vinkler kunde man bringe dem alle til at give lige lange Farvebilleder, men her indtræffer det mærkelige Forhold, at de mellemliggende Farver, da ikke vilde ligge paa samme Steder og navnlig vilde Flintglasprismet bringe det Gvle til at falde nærmere ved det Rede end noget af de Andre. Heraf bliver Folgen at man flet ikke kan flutte fra Brydningen af een Art af Farvestraaler til en andens, uden