Læren om Naturens Almindelige Love

233 forsaavidt den Farvestraale som i eet Stof brydes stærkere end en anden ogsaa i alle andre Stoffer vil brydes stærkere. Sliber man nu to Prismer, eet af Flintglas og eet af Kronglas, som frembringe lige lange Farvebilleder, lægger dem sammen med de brydende Vinkler til modsat Side, som i Figuren K og F, og lader dem træf- fes af hvidt Sollys i Retningen SM, saa vil dette adflilles i Kronglaspris- met; men efter Brydningen i Flint- glasprismet ville de rode og de violette Straaler atter blive indbyrdes parallele og forlade det sammensatte Prisme i Retningerne V og R, altsaa brudte i en saadansRelmng som om Kronglasprismet alene havde virket. Hvis nu det samme fandt Sted med alle andre Farvestraaler, at de forlob Flint- glasprismet i parallele Retninger vilde man igjennem det sammensatte Prisme see et brudt men fUldkommen farvefrit Billede. Ganske noie kan Parallelismen dog fun opnaaes for to Arter af Farvestraaler saa at der bliver svagt farvede Rande tilbage, men ved et passende Valg af Prismer kan man gjore dem næsten umærkelige, hvorfor et saaledes sammensat Prisme kaldes farvefrit, achromatifl. Et Kronglasprisme, hvis brydende Vinkel er 25°, sammensat med et Flintglasprisme med en brydende Vinkel af 12° vil næsten ophæve Farve- adspredelsen og bringe Lysstraalerne til at afvige en Vinkel af 5Vs Grad fra den oprindelige Retning. 229. Af Lysstraalernes forskjellige Brydbarhed forftaaer man, at en Lindse ikke kan give et ganske skarpt Billede af en Gjenstand, der Udsender forstjelligar- tede Lysstraaler. Naar nemlig en Lindse L, forener de rode Straa- ler, der udgaae fra et Punkt i dens Axe i r, ville de violette, som brydes stærkere, allerede forenes i Punktet v. Opfanger