Læren om Naturens Almindelige Love

man den brudte Straalekegle paa en Skjcerm i r, vil der vise sig en lys Plet, som i Midten er rodguul, ved Randen vio- let, opfanger man den i v, vil Midten være blaagron, Ran- den rod. Den lyse Plet vil aabenbart blive mindst, naar Skjærmen anbringes ved SS, men Randen bliver dog stærkt purpurfarvet. Saaledes vil ethvert andet PUnkt i Gjenstan- den afbildes som en farvet Plet, hvad der naturligvlis vil frembringe megen Utydelighed. Plettens Størrelse foreges tilligemed Lindsens Diameter, men enten Brændviden er stor eller lille beholder den samme Størrelse, og da Billedet voxer tilligemed Brændviden vil Utydeligheden blive mindre ved Linsen med ftor end med lille Brandvide, naar Diameteren er den samme. Denne Linsernes Farveadspredelse kan imidlertid næsten ganfle hæves ved at forbinde to Linser af forfljelligt Stof med hinanden. Vil man saaledes skaffe sig en farvefrie Straale- samler, kan man sammensætte en Straalesamler K af Kron- glas og en Straalespreder F af Flintglas, hvor natmligviis begge Lindsers Brændvider maa være note afpassede. Man vil da indsee, at en Lys- straale, som gaaer igjennem den sammensatte Linse vil brydes vaa lignende 'Diaabe, som i det farvefrie Prisme, faa at Billedets farvede Rande, fim ville være meget svage. En endnu ft em Farvefrihed kunde opnaaes ved at sammensætte tre eller fire Linser af for- skjellige Glassorter; men da der ved enhver Overflade tilbage- kastes noget Lys, der altsaa gaaer tabt, anvender man næsten aldrig saadanne. Ved to Linser af samme Glassort kan man rigtignok ikke opnaae nogen fuldstændig Farve- frihed; men dog noget nær, idet to Linser a og b knnne stilles i en saa- dan Afstand fra hinanden, at, naar man holder Diet ved O, de farvede Billeder af et Punkt 1, alle komme