Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
indtrykket, kun det Sted, hvor Seenerven træder ind er ganfle
blindt, og kaldes derfor det blinde PUnkt. Det ligger, som
Figuren antyder, indad til paa Diet, og en Gjenstand, som
frembringer sit Billede der, maa altsaa ligge udad til. Tyde-
.ligt see vi tun i en meget lille Udstrækning. Naar man saa-
ledes stiller sig i en Afstand af 4 til 5 Fod fra en trykt Bog
og holder det ene Oie fast rettet imod et bestemt Bogstav,
seer man end ikke Nabobogstaverne ganfle tydeligt. Denne
Sneverhed i Synskredsen mærke vi dog fun lidt til paa Grand
af Oinenes store Bevægelighed, der gjor det MUligt i en
Umærkelig kort Tid noiagtigt at opfatte en ftor Mængde af
Enkeltheder.
For at Lysindtrykket kan fremkomme behoves fun en me-
get kort Tid, hvad man allerede kan jlutte deraf, at Lynet,
som dog bevnsligt ikke varer *2000 Semnd gjm saa stærkt
Indtryk paa Diet, og en sædvanlig electrisk Gnist, kan, fljondt
den tydelig sees, neppe vare Vi00 af denne Tid. Men er
Lysindtrykket fleet, vedvarer det nogen Tid men sorskjelligt
efter Styrken og Varigheden. Binder man en Gled i en
Snor og i'nurrer den hurtigt rrmdt, seer man en heel lys
Kreds, fordi Lysindtrykket, man har modtaget fra eet Pnnkt
af Kredsen ikke har tabt sig fvr Globen er kommen tilbage
til samme Sted. Paa samme Forhold beroer for en stor
Deel det stjonne Skuespil, Fyrværkerierne afgive, da man
istedetfor de enkelte Gnister seer lange lysende Linier, Gnisterne
gjennemlobe altsaa en langt større Rigdom af Ild end den,
som virkelig er tilstede. Stirrer man paa en Lampeflamme,
og efter nogen Tids Forlob vender Diet bort og enten vender
det hen imod en mork Væg eller luffer det, seer man i flere
Minuter et Billede af Flammen, som efterhaanden taber jig,
og medens det svinder, flere Gange flifter Farve. Solen
frembringer det samme i endnu hoiere Grad og en oieblikke-
lig Betagtning af den nedgaaende Sol er allerede tilstrækkelig
til at fremkalde et langvarigt Lysindtryk paa Rathinden.
Forsvget er imidlertid heist fladeligt for Diet, og man maa