Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
239 indtrykket, kun det Sted, hvor Seenerven træder ind er ganfle blindt, og kaldes derfor det blinde PUnkt. Det ligger, som Figuren antyder, indad til paa Diet, og en Gjenstand, som frembringer sit Billede der, maa altsaa ligge udad til. Tyde- .ligt see vi tun i en meget lille Udstrækning. Naar man saa- ledes stiller sig i en Afstand af 4 til 5 Fod fra en trykt Bog og holder det ene Oie fast rettet imod et bestemt Bogstav, seer man end ikke Nabobogstaverne ganfle tydeligt. Denne Sneverhed i Synskredsen mærke vi dog fun lidt til paa Grand af Oinenes store Bevægelighed, der gjor det MUligt i en Umærkelig kort Tid noiagtigt at opfatte en ftor Mængde af Enkeltheder. For at Lysindtrykket kan fremkomme behoves fun en me- get kort Tid, hvad man allerede kan jlutte deraf, at Lynet, som dog bevnsligt ikke varer *2000 Semnd gjm saa stærkt Indtryk paa Diet, og en sædvanlig electrisk Gnist, kan, fljondt den tydelig sees, neppe vare Vi00 af denne Tid. Men er Lysindtrykket fleet, vedvarer det nogen Tid men sorskjelligt efter Styrken og Varigheden. Binder man en Gled i en Snor og i'nurrer den hurtigt rrmdt, seer man en heel lys Kreds, fordi Lysindtrykket, man har modtaget fra eet Pnnkt af Kredsen ikke har tabt sig fvr Globen er kommen tilbage til samme Sted. Paa samme Forhold beroer for en stor Deel det stjonne Skuespil, Fyrværkerierne afgive, da man istedetfor de enkelte Gnister seer lange lysende Linier, Gnisterne gjennemlobe altsaa en langt større Rigdom af Ild end den, som virkelig er tilstede. Stirrer man paa en Lampeflamme, og efter nogen Tids Forlob vender Diet bort og enten vender det hen imod en mork Væg eller luffer det, seer man i flere Minuter et Billede af Flammen, som efterhaanden taber jig, og medens det svinder, flere Gange flifter Farve. Solen frembringer det samme i endnu hoiere Grad og en oieblikke- lig Betagtning af den nedgaaende Sol er allerede tilstrækkelig til at fremkalde et langvarigt Lysindtryk paa Rathinden. Forsvget er imidlertid heist fladeligt for Diet, og man maa