Læren om Naturens Almindelige Love

240 derfor være meget vaersom dermed. Newton som ved sine Forssg havde udsat Diet meget for Sollysets Virkning, blev længe plaget af dette Solbillede, og knnde fmft blive det qvit, da han indefluttede sig i et merkt Værelse i tre Dage. At Nethinden trættes ved Lysindtrykket viser fig ogsaa derved, at naar man ved de foregaaende Forssg vender Diet mod en lys Gjenstand, istedetfor at luffe det, seer man et merkt Bil- lede af Flammen eller af Solen, et Tegn til at de Dele af Nethinden', som have modtaget det lyse Billede, ikke mere er saa modtagelige for Lyset som de andre. Noget lignende fremkommer ogsaa ved Farverne. Stirrer man meget paa en rod Gjenstand paa hvid Gmnd og da tager den bort, seer man ligesom en gren Skygge af Gjenstanden paa den lyse Grund; thi det Sted af Nethinden hvor det rode Billed blev dannet er ved den længere Indvirkning blevet mindre mod- tageligt for det rode Lys end for de andre Farver, og den hvide Grund maa altsaa paa dette Sted af Nethinden .frem- kalde Fornemmelsen af Billedets Udfyldningsfarve. Det er mærkeligt, at en fortsat Stirren paa farvede Gjenstande efter« haanden bringer Farveindtrykket til at bleges, eller endog ganfle forsvinde, medens Lysindtrykket vedbliver. Blot en Blinken med Diet er imidlertid tilstrækkeligt til at fremkalde Farveindtrykket igjen. Ligesom Evnen til at opfatte Toneforfljelligheden er og- saa Evnen til at fljelne Farverne meget ulige fordeelt. Manye have blot vanskeligt ved at stjelne imellem Farverne og kunne ikke gjore Forfljel paa rosenrødt, lyseblaat og lysegraat, hvor- imod andre flet ikke modtage noget Indtryk -af de yderste rode Farvestraaler, og de kunne da i Regelen ikke vel stjelne imel- lem Rodt og Grønt. Denne Svaghed i Farvesandsen kan Undertiden være Udviklet til en fuldstændig Mangel, saa at Vedkommende f. Ex. ikke kan stjelne de modne Kirsebær fra Bladene paa Træet fsr han kommer saa nær, at han kan see Formen, og i det Hele siet ikke har nogen Forestilling om hvad Farveforfljel vil fige.