Læren om Naturens Almindelige Love

242 ikke blive eens. Betragter man Gjenstandens nærmeste Pnnk- ter maa Oieaxerne danne en stene Vinkel med hinanden, end naar man betragter de fjerneste, og denne Forandring i Die- axernes indbyrdes Retning gjor os det muligt at bedømme det betragtede Punkts Afstand fra os. See vi et Malene hvori Perspektivet er fejlfrit, kan det dog ikke komme til at skUffe os fordi vi ved at see med begge Dine overbevise os om, at alle Pnnkter i den malede Flade ligge i den samme Afstand, og det er forst, naar vi ved at luffe det ene Die derove os Evne til at bedemme Afstanden, at Skuffelsen kan indtræde. Udforer man derimod to Tegninger af den samme Gjenstand, den ene saaledes som denne vilde sees med det hoire Die, den anden som den vilde sees med det venstre, kunne de, betragtede paa rette Maade gjore samme Indtryk som Gjenstanden selv. Til at opnaae dette tjener Wheatstones Stereoskop, fom kan indrettes paa flere Maader; een af disse to Tegninger a, a' lægges ved Siden af hinanden og betragtes igjennem to Prismer P og p', hvis brydende Vinkel ikke maa være for stor. Ved Brydningen ville Straalerne trænge ind i Dinene o og o', fem om begge Billeder befandt sig i A. Som oftest bruger man istedet for Prismer to Halvdele af en ssnderflaaren Straale- famter, hvorved Billedet forstørres. Et Exempel fllllle vi anføre. Billedet a kan Flade Linien cs er draget fra MidpUnktet; men ogsaa en Cirkel fra hvis MidpUnkt Li- nien cs er draget lodret mod Cirkelfladen, det Hele seet fra venstre Side. Billedet a' kan forestille den samme Figur seet forestille en Cirkel, i hvis fra hoire Side, men saalænge man betragter disse Billeder paa almindelig Maade, har man intet Middel til at see hvad