Læren om Naturens Almindelige Love

243 Meningen er. Lægges Billederne ind i Stereoskopet og be- tragtes der, seer man kun een Cirkel, ovenover dens Mid- punkt, langt nærmere Diet seer man eet PUnkt s, fra hvilket Linien cs er draget ind imod Cirklen. Byttes Billederne om, saa at a sees med heirs, a' med venstre Die vil Punktet s sees hiinsides Cirklen. For den hvis Dine ere indbyrdes meget forfljelttge vil Skuffelsen vanskeligt indtræde. Land- stabstegninger og Portrætter ndforte og betragtede paa en saadan Maade give et hoist tillokkende Skue. 231. Gjenstande, som enten ere meget smaa eller paa Grnnd af deres store Afstand kun give smaa Billeder i vort Die kunne vi ikke see eller ikke skjelne tydeligt Uden kunstige Hjælpemidler, optiske Redskaber. Disse gaae ud paa, ved Hjælp af Linser eller Hunlspeile at danne et Billede af Gjen- standen, der synes storre end denne selv, de vigtigste skulle vi omtale. Forstorringsglasset (Luppen) er en Samlelinse, som tje- ner til at frembringe et noget forstorret Billede af smaa Gjenstande. Gjenstanden A holdes noget indenfor Linsens Brændpunkt, saa at Billedet a bliver opret og forstmret, men indbildt. Diet O holdes lige bag ved Linsen og Af- standene maae være saaledes afpassede at Billedet dannes i den Afstand fra Diet, hvori man seer tydeligst. Forstorringen vil da blive desto sterre jo mindre Linsens Brcendvide er, og den vil tem- melig nær være angivet ved Forholdet imellem den tydelige Synsvide og Linsens Brændvide. Var saaledes Synsviden 10 Tommer og Linsens Brændvide */< Tomme vilde Billedet blive omtrent 40 Gange saa stort som Gjenstanden. Deraf folger dog ikke at man ved Hjælp as et saadant Glas kan see Gjenstande som ere 40 Gange mindre end dem, man kan see med blotte Dine; thi Linsens Feil foraarsager altid nogen Utydelighed i Billedet, og desto mere jo stærkere Forstor- ringen er. 16*