Læren om Naturens Almindelige Love

244 Forstsrringsglas med meget liden Brændvide kaldes et enkelt Mikroskop; det fordrer til Bmgen en egen Opstilling, deels fordi man ikke kan holde det tilstrækkeligt stille i Haan- den, deels fordi Gjenstanden maa stærkt belyses, da der igjen- nem den lille Linse hin trænger meget lidt Lys ind i Diet. Indretningen er forovrigt en lignende som ved de sammen- satte Mikroskoper. Til enkelte Mikroskoper har man med Held benyttet Linser af Diamant og Rubin da disse Stoffer bryde Lyset meget stærkt, men kmi have en ringe Farveadspre- delse. Vanskeligheden ved Slibningen har imidlertid forhindret deres hyppige Anvendelse. 232. Skal man bruge stærke Forsteninger foretrækkes det sammensatte Mikroskop. Ved dette hviler Gjenstanden a pa" et lille Bord som kan flydes frem eller tilbage og i Midten har en Aabning, saa at Gjenstanden kan belyses nedenfra om fornødent gjores. Mikroffopet selv, A, bestaaer af Objectivlinsen o, som kun har en meget kort Brændvide og som oftest er sammensat af flere farvefrie Linser, og Om- laret ved 0. Begge ere indfattede i et Ror, hvis Indre er sværtet for at ubetuffe alt fremmed Lys. Roret er opstillet paa en Fod saaledes at det kan hæves eller sænkes, hvilket som oftest fleer ved en Tandstang og Drev. Sænkes altsaa det hele Ror til Gjen- standen kommer til at ligge lidet Udenfor Objectivets Brænd- vide, vil der ved a' dannes et omvendt og forstsrret Billede af Gjenstanden og dette vil atter blive forstorret ved at be- tragtes igjennem Omlaret, der altid er sammensat. Til samme Mikroskop hore som oftest flere Objectiver og Omla- lcu, foi at man, eftersom det gjores fornødent, kan bruge stærkere eller svagere Forsterring. Men i de fleste Tilfælde vilde Billedet blive meget morkt og Gjenstanden maa derfor belyses stærkere. Er den uigjennemsigtig fleer dette ved en