Læren om Naturens Almindelige Love

250 os. Da nu Solens Afstand fra Jorden er omtrent 21 Mil- lioner Mile, maatte Lyset gjennemlode omtrent 42000 Mile i eet Secund. Hvor Utrolig end en saadan Hastighed synes, vise dog andre Erfaringer, at Romers Anftnelse var rigtig, og i de senere Aar er det endogsaa lykkedes Franstmændene Fizeau og Foucault at maale Lysets Hastighed ved Forsog, idet de lode Solstraalerne træffe et Speil, som dreiedes meget hurtigt rUndt, 1500 Gange i Secnndet. De derfra tilbage- kastede Straaler afveg i Retningen noget fra de indfaldende. Af Afvigelsen lod Hastigheden sig beregne og Resultatet stem- mede fuldkomment overeens med det, man har udledet af astro- nomiske Iagttagelser. Den saaledes fundne Lysets Hastighed er saa stor, at den ganske overgaaer vor Forestillingsevne. Den er nemlig over 900000 Gange stone end Lydens Hastighed, og medens Lyset tilbagelægger Veien fra Solen til Jorden i 81/» Minut, vilde Lyden dertil bruge omtrent 14 Aar, og en Dampvogn i fult) Fart vilde forst have Udfort saa lang en Reise efter 300 Aars Forlob. I Sammenligning med de uhyre Stræk- ninger, Lyset har at gjennemlode er Hastigheden imidlertid endda ikke saa stor; thi for at komme fra Solen til den fjerneste af de Planeter, vi kjende, vil Lyset allerede behove flere Timer, for at komme fra den nærmeste Fixstjerne til os, be- hovet det 3 Aar, og der er ingen Tvivl om, at Lyset fra de fjerneste Fixstjerner, vi med vore Kikkerter ere istand til at skimte, behover flere Tnsinde Aar for at naae os, saa at vi, hvis det var os muligt at fljelne Enkeltheder paa disse fjerne Kloder vilde see dem ikke som de ere, men som de vare for Aartusinder siden. (239. Allerede Hnyghens opstillede den Formodning, at Lyset ligesom Lyden bestaaer i en Bølgebevægelse; men me- dens det er Luftens Svingninger som frembringe Lyden, maa man tænke sig Lyssvingningerne at foregaae i et Stof, som opfylder hele Verdensrummet, og som man har kaldet LE th er en. Lysets retlimede Forplantning og dets Tilbage-