Læren om Naturens Almindelige Love

251 kastning folge ligefrem af en saadan Antagelse, og' Lysets Brydning kan forklares deraf, naar man antager, at Lysbol- gerne forplante sig langsommere i de gjennemsigtige Legemer end i Luften, hvad FoucaUlt ogsaa ved Forseg har viist at være Tilfældet. De forstjellige Farvestraaler maae da be- tragtes paa lignende Maade som Toner af forfljellig Hoide, og navnlig maae de rode Lysstraaler hidrøre fra langsommere Svingninger end de violette. Denne Maade at betragte Lyset paa viser sig ogsaa at være rigtig derved, at man under visse Omstændigheder kan frembringe Morte ved at lade to Lysstraaler træffe sammen. Lader man saaledes Solstraalerne trænge ind igjennem en lille Aabning i et morkt Værelse og i Lyskeglen anbringe en smal Skyggegiver, f. Ex. en Strikkepind, saa vil der i Skyg- gen af den vise sig afvexlende morte og lyse Striber, idet Lysbolgerne fra Siderne trænge ind i Skyggen og ligesom Lydbølger og Vandbolger frembringe Interferens. Ligeledes skylder de Farver, som vise sig paa Sæbebobler og andre meget tynde Hinder, Interferensen deres Oprindelse idet de to Bolgerækker, som ere tilbagekastede fra de to Sider af Hinden forstærke eller svække hinanden eftersom den ene har gjennemlobet et lige eller et ulige Antal as halve Bolgebreder mere end den anden, og dette beroer atter deels paa Hindens Tykkelse og deels paa Bolgebreden. Da nu Svingnings- tiden, altsaa ogsaa Bolgebreden er forfkjellig for forstjellige Farvestraaler, kunne ikke alle paa samme Tid forsvinde og derfra hibroret det smUkke Farvespil. Vi fumie her dog kun antyde disse Forhold og maae indftrænke os til at meddele, at man har været istand til at made de forstjellige Farve - straalers Bolgebreder og fundet den for det yderste Rode)'/»«»» Linie, for det yderste Violette kun Vssoo Linie. Men her som ved al anden Bølgebevægelse maa der i hvert Secund Udfores ligesaa mange Svingninger som den af Lyset i samme Tid gjennemlobne Vei indeholder Bolgebreder, og man kom- mer til det forbausende Resultat, at der i det yderste Rode