Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
252 Lys hvert Secnnd • udfores 448 Billioner Svingninger og i det yderste Violette 811 Billioner, saa at de langsomste Lyssvingninger ere 12500 Millioner Gange hmtigere end de hurtigste Lydsvingninger, eller for at udfore ligesaa mange Svingninger som det Rede Lys Udforer i eet SecUnd, maatte den hoieste Tone klinge omtrent i 400 Aar. 240. Der er dog en væsentlig Forfljel imellem Lys- svingningerne og Lydsvingningerne; thi medens disse foregaae i den Retning, hvori Lyden forplanter sig, flee hine lodret paa Lysstraalernes Retning. I det sædvanlige Lys foregaae de paa Lysstraalerne lodrette Svingninger til alle Sider, men i visse Tilfælde blive de alle indbyrdes parallele, og man siger da, at Lysstraalerne ere polariserede. Dette kan s. Ex. stee derved at Lyset tilbagekastes Under en vis Vinkel (34 Vs Grad) fra et sværtet Glasspeil, og man kan vise, at de til- bagekastede Lysstraaler da have forfljellige Egenskaber til for- fljellige Sider. Lader man nemlig de tilbagekastede Lysstraa- ler træffe et andet sværtet Glasspeil Under samme Indfalds- vinkel som det forste, ville de tilbagekastes naar begge Til- bagekastninger ffee i samme Plan; men flnlde den anden Til- bagekastning stee i et Plan lodret paa det, hvori den forste er foregaaet, ville ingen Lysstraaler tilbagekastes fra det andet Speil. Ogsaa her maae vi holde os til denne forte Antyd- ning for ikke at falde i altfor stor Vidtløftighed. 241. Fortiden den egentlige belysende Virksomhed har Lyset ogsaa andre, navnlig staaer det i et meget inderligt Forhold til Varmen, hvorom senere Talen stal blive, men desnden har det egne chemiste Indvirknings. Saaledes kan en Blanding af Chlor og Brint henstaae lang Tid i Morte uden at nndergaae nogen Forandring; men i Dagslyset for- ene de sig langsomt med hinanden til Saltsyre, og det fnlde Sollys foraarsager endog saa hmtig en Forening at den fore- gaaer med Explosion. I Dagslyset Udaande Planterne Ilt og indaande Kttlsyre medens det Modsatte finder Sted i Morket. At det er Lyset, der foraarsager dette kan man vise