Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
Lys hvert Secnnd • udfores 448 Billioner Svingninger og i
det yderste Violette 811 Billioner, saa at de langsomste
Lyssvingninger ere 12500 Millioner Gange hmtigere end de
hurtigste Lydsvingninger, eller for at udfore ligesaa mange
Svingninger som det Rede Lys Udforer i eet SecUnd, maatte
den hoieste Tone klinge omtrent i 400 Aar.
240. Der er dog en væsentlig Forfljel imellem Lys-
svingningerne og Lydsvingningerne; thi medens disse foregaae
i den Retning, hvori Lyden forplanter sig, flee hine lodret
paa Lysstraalernes Retning. I det sædvanlige Lys foregaae
de paa Lysstraalerne lodrette Svingninger til alle Sider, men
i visse Tilfælde blive de alle indbyrdes parallele, og man
siger da, at Lysstraalerne ere polariserede. Dette kan s. Ex.
stee derved at Lyset tilbagekastes Under en vis Vinkel (34 Vs
Grad) fra et sværtet Glasspeil, og man kan vise, at de til-
bagekastede Lysstraaler da have forfljellige Egenskaber til for-
fljellige Sider. Lader man nemlig de tilbagekastede Lysstraa-
ler træffe et andet sværtet Glasspeil Under samme Indfalds-
vinkel som det forste, ville de tilbagekastes naar begge Til-
bagekastninger ffee i samme Plan; men flnlde den anden Til-
bagekastning stee i et Plan lodret paa det, hvori den forste er
foregaaet, ville ingen Lysstraaler tilbagekastes fra det andet
Speil. Ogsaa her maae vi holde os til denne forte Antyd-
ning for ikke at falde i altfor stor Vidtløftighed.
241. Fortiden den egentlige belysende Virksomhed har
Lyset ogsaa andre, navnlig staaer det i et meget inderligt
Forhold til Varmen, hvorom senere Talen stal blive, men
desnden har det egne chemiste Indvirknings. Saaledes kan
en Blanding af Chlor og Brint henstaae lang Tid i Morte
uden at nndergaae nogen Forandring; men i Dagslyset for-
ene de sig langsomt med hinanden til Saltsyre, og det fnlde
Sollys foraarsager endog saa hmtig en Forening at den fore-
gaaer med Explosion. I Dagslyset Udaande Planterne Ilt
og indaande Kttlsyre medens det Modsatte finder Sted i
Morket. At det er Lyset, der foraarsager dette kan man vise