Læren om Naturens Almindelige Love

253 ved at lægge gronne Blade i kulsyreholdigt Vand, Udsætte dem for Sollyset og anbringe en med Vand fyldt Glasklokke over dem. Der stiger da Lllftbobler op fra Bladene, og har man samlet en tilstrækkelig Mængde af denne Lllft kan man let overbevise sig om, at det er Ilt. Mange faste Legemer forandres i Lyset; saaledes bliver det hvide Chlorsolv sort ved i nogen Tid at være Udsat for Lyset; Jodsolv og Bromsolv Undergaae lignende Forandringer. Overtrækker man et Papir med hvidt Chlorsolv og lader det prismatiffe Farvebillede ialde derpaa vil det efter nogen Tids Forlob være sort, men det er væsentlig de Dele af Papiret, som have været belyste af blaae og violette Vtraaler, som exe sværtede, medens de eode og gule Straaler ikke have frembragt nogen Forandring. En lignende Forfljel viser sig ogsaa-imellem de forfljellige Farvestraalers Virkning ved alle andre chemifle Nirkninger af Lyset. 242. Paa Lysets chemifle Virkning gmnder sig en egen Kmist, den saakaldte Photographie (Lystegning), som rig- tignok i vor Tid Udfores paa mange Maader. Den ferst bekjendte Fremgangsmaade skyldes Daguerre, hvoraf Navnet Daguerreotype. En solvpletteret Kobberplade, som maa være meget vel renset, Udsættes for Dampene af Jod, hvorved der Zaunes et tyndt Lag af Jodsolv. Den saaledes behandlede Plade opstilles i et merkt Kammer saaledes at det Billede, en StraalesaAler frembringer af den Gjenstand, som skal af- bildes, salder paa Pladen. Efter nogen Tids Forlob er Ly- sets Indvirkning paa Jodsolvet tilstrækkelig, og Pladen imd- drages da Lysets Indvirkning. Der er dog Intet at see endnu. Forst naar Pladen har været Udsat for Indvirkningen af Qvægsolvdampe kommer Billedet frem, men vilde forsvinde ved at Udsættes for Dagslyset. Det maa forst lægges i en Oplosning af Kogsalt eller Undersvovlsyrligt Natron, derpaa afvadskes med reent Land og kan da ikke længer forandres. Ded at gjennemtrænge Papir rued foranderlige Sosvsalte og behandle dem paa lignende Maade tilvejebringes endnu smuk-