Læren om Naturens Almindelige Love

254 kere Lystegninger; thi DagUerreotypen maa paa Gmnd af Sølvpladens Blankhed betragtes i en vis Belysning, naar Billedet ikke stal vise sig forkeert, det vil sige med Lys for Merke og omvendt. Vi kunne lmidlertid ikke her gaae ind Paa Bestridelsen af de mange Fremgangsmaader, og det saa meget mindre som vi fim meget lidet kunne forklare dem. Vi flulle blot bemærke, at Lystegningerne Udmærke sig ved en overordentlig Troskab, der gaaer i de mindste Enkeltheder, saa at de godt taale at betragtes igjennem Forstorringsglas. To paa rigtig Maade optagne Lystegninger betragtede i et Ste- reostop, giver det meest fuldkomne Billede af en Gjenstand, man kan onske sig. Varmen. 243. Vi have nævnt, at Lyset er ledsaget af Varme- virkninger, hvorom man let kan overbevise sig ved at stille et passende Thermometer i Lysstraalerne. At Varmen kommer straalende saavelsom Lyset, sees deraf, at Sollyset en klar Vinterdag opvarmer de Gjenstande, det belyser, medens Luf- ten siet ikke eller fim i en ganske ringe Grad bliver opvarmet. Men det er dog ikke blot Lysgivere som udstraale Varme ogsaa morke Legemer, f. Ex. en varm Kakkelovn gjore det. Stiller man sig nemlig i nogen Afstand fra en saadan, mær- ker man tydeligt en Opvarmning i Ansigtet; men saasnart en Skjerm sættes for, horer den hele Fornemmelse op, og det er altsaa ikke Lnften som er opvarmet, men en direkte Ind- virkning i Afstand. 244. Lader man Solstraalerne brydes i et Prisme, forfærdiget af et klart Stykke Steensalt, frembringes et pris- matifk Farvebillede ligesom ved et Glasprisme; men dette vil her, af Grunde som snart fhitte indsees, ikke gjore samme Tjeneste. Lader man de brudte Straaler falde paa et Ther- mometer, hvis Indretning vi senere f!uUe omtale, viser der sig en kjendelig Opvarmning, som er svag i det Violette, men bliver stærkere og stærkere, naar man nærmer Thermome-