Læren om Naturens Almindelige Love

274 (+ E), den, Lakket faaer ved at gnides med uldent Tsi for negativ (--- E). Meningen dermed er ikke at tilskrive den ene mere positive Egenskaber end den andeu, men blot at be- tegne at de, ligesom positive og negative Størrelser, ophæve hinanden. 261. Et elektrisk Legeme fremkalder ikke blot ved Be- røring, men ogsaa i Afstand elektrifle Kræfter i andre Legemer navnligt i Lederne. Lad ab forestille en Metalcylinder, som er isoleret paa en Glasfod, og ved hvi^ Ender to Par Hyldemarvskugler ere ophængte ved tynde Metaltraade. Naar man til denne nær- mer en gneden Lak- stang r, som altsa a er negativ e lef trift ville begge Par Hyldemarvskugler give Udflag som del er antydet i Figuren, hvilket er Tegn tit at de ere elektrifle og derfor frastode hinanden. Kuglerne ved b ville imidlertid frastødes af en gneden Glasstang, og ere alt« saa positiv elektrifle, de ved a frastødes af en gneden Lakstang og ere altsaa negativ elektriske. Fjerner man igjen Lakstangen r, falde begge Par Kugler sammen, og ab viser ikke mere Spor af Elektricitet. Man forklarer dette Forhold ved at tænke sig at Legemerne i deres naturlige Tilstand indeholde baade -s- E øg 4- E i lige Mængde saa at de ophæve hinanden. Et -4- elektrisk Legeme ved r vil tiltrække den positive, fra- stode den negative E i ab og 'derved tildeels skille dem ad, men naar r fjernes, ville de atter blandes med hinanden. I de flette Ledere, hvor Elektriciteten vanfleligt kan bevæge sig, finder denne Adflillelse ikke saa tydeligt Sted. Ved det nævnte Forjog siger man, at ab bliver elektrisk ved For- deling. Berorer man, medens Elektriciteten i ab er fordeelt,