Læren om Naturens Almindelige Love

273 Hyldemarvskuglen maatte i det ferste omtalte Forjog være ophængt i Silkespind og ikke i en fim Metaltraad, da denne vilde bortlede Elektriciteten og Frastødningen Udeblive. En Berøring med Haanden bragte Kuglen tilbage til sin op- rindelige Tilstand, fordi Elektriciteten bortlededes til Jorden og udbredte sig over den. Man seer nu, at naar der fremkom Elektricitet i den Metalstang man holdt i Haanden, vilde den strax'bortledes til Jorden. Og det viser sig, at Metal, som anbringes paa et Skaft af et ikke - ledende Legeme, f. Ex. Glas, ved Gnidning bliver elektrisk som ogsaa alle andre Legemer. . Har man til Hensigt at forhindre Elektriciteten fra at forlade et Legeme, maa det paa alle Sider omgives med slette Ledere, eller, da Luften er en slet Leder, maa Legemet hvile paa flette Ledere, og siges da at være isoleret. I fug- tig Luft lykkes elektrifle Forseg fim flet, men det er ikke fordi Luften da leder, men fordi de isolerende Legemer over- trækkes med en Hinde af Fugtighed, og det er denne, der bortleder Elektriciteten. En foregaaende Opvarmning kan af- hjælpe denne Ulempe. 260. Ophænger man ved Siden af hinanden to Hylde- marvskugler i Silkespind og bringer dem begge i Berøring med en gneden Stang af Glas eller Lak, ville de frastøde hinanden. Berører man derimod den ene med en Glasstang, den anden med en Lakstang, begge gnedne med Uld, ville de tiltrække hinanden. Man seer deraf, at det er forfljellige elektrifle Kræfter, som frembringes i Glas og Lak, og man kan endogsaa vise, at disse to Kræfter ligesom de magnetiske ere hinanden modsatte. Har man nemlig berort den ene Kugle med Lakket, den anden med Glasset,, saa at de tiltrække hinanden, og man da lader dem komme i Berøring med hin- anden, ville de strax tabe ethvert Spor af Elektricitet, saa at de to elektrifle Kræfter ligesom de magnetiffe, ophæve hinan- den. Man er kommen overeens om at kalde den Elektricitet, Glasset fa aer ved at gnides med uldent Tei, for positiv 18