Læren om Naturens Almindelige Love

272 med Fingeren, saa tiltrækkes og frastødes den paa ny, og dette kan gjentages mange Gonge. Naar HyldemarvskUglen frastødes af det elektrifle Legeme, er den selv elektrifl, hvilket man kan see ved at nærme en anden paa samme Maade op- hængt Kagle til den, men Virkningen er svagere, end ben, Lakket Udover. En stor Mængde andre Legemer end de nævnte blive ligeledes elektriffe ved Gnidning, og man kan istedetfor det Uldne Toi bruge mange andre Legemer til at gnide med Uden at -Virkningen udebliver; men nogle Legemer, navnlig Metal- lerne vise ved den omtalte Fremgangsmaade ingen Spor af Elektricitet. Dette ligger dog ikke deri at de ikke kunne blive elektrifle, men i et andet Forhold, vi strax stillte oplyse. 259. Anbringer man i Enden af et Glasror en Korke- prop, hvori en lang Metaltraad, som hænger tæt ned til Jorden, er befæstet, og man i Nærheden af Traadens ne- derste Ende ophænger en Hyldemarvskngle som den omtalte, vil denne, saasnart Glasroret gnides, tiltrækkes af Metal- traaden, igjennem hvilken altsaa Elektriciteten har forplantet sig, nden at biruge nogen kjendelig Tid. De Legemer, med hvilke dette er Tilfældet, kalder man gode Ledere for Elek- triciteten; saadanne ere, foruden Metallerne, Kul, (ogsaa Graphit, men ikke Diamant) sorskjellige Metalforbindelser, Vand, Syrer, Saltopløsninger og alle Legemer, som inde- holde en stor Mængde Fugtighed, som frist Træ, Kjod, Hor, o. s. v.; JordbUnden og det menneskelige Legeme lede ligele- des Elektriciteten paa Grimd af den Fugtighed, de indeholde. Befæstede man ved Korkeproppen i ovennævnte Forsøg en Silketraad istedet for Metaltraaden, vilde der forneden ikke vise sig Spor af nogen elektrifl Tiltrækning og Silken, der altsaa ikke tilsteder Elektricitetens Forplantning igjennem sig kalder man derfor en slet Leder eller Isolator. Slette Ledere ere ogsaa Glas, Poicellain, Lak, Harpix, Svovl, Rav, (5out|'cout Wdelstene, Pelsværk, Uld, ovntorret Træ Elsen- been, o. fl. Luften er en meget slet Leder.