Læren om Naturens Almindelige Love

271 de sstlige Dele af Amerika, Atlanterhavet, Emopa, Afrika og det indiske Ocean har vestlig, den anden, som indbefatter Asien, det store Ocean, og den største Deel af Amerika, har østlig Mis- vilsnmg. Disse to Dele adskilles ved en Linie, langs hvilken Mag- netnaalen staaer i Nord og Syd. I den østlige Deel af Asien træffer man dog endnv en Strækning indesluttet af en Linie Uden Misvlismng, hvor Magnetnaalen afviger imod Vest, saa man seer, at de magnetiske Kræfter ingenlUnde ere regel- mæssigt fordeelte paa Jorden. Med Hensyn til Magnetkraftens Størrelse maae vi an- give, at den i det Hele taget voxer fra Wqvator til Polerne, saa at den paa de Steder, hvor den er storst er omtrent 2 */« Gange saa stor som hvor den er mindst. Efter de Iagttagelser, man har, viser det sig fremdeles, at Jordens hele System af magnetisk Kræfter ligesom dreier sig inden i Jorden fra Ost til Vest, men Underkastet mange For- andringer. Saaledes har man funnet overbevise sig om, at de Linier, i hvilke Magnetnaalen peger lige imod Nord, Un- der deres Vandring fra Ost til Vest ganske have forandret deres Figm. Elektriciteten. 258. Naar man gnider et Stykke Glas, Lak, Svovl eller flere andre Legemer med en tor Ulden Lap, blive de elek- triske, det vil sige de faae den Egenflab at tiltrække lette Le- gemer som smaae Papirstrimler, Stykker af en Pennesane, en Tot BomUld eller andet Lignende, som bringes i Nærheden af dem. Navnet har sin Oprindelse fra elektron, det græske Navn paa Rav, det Legeme, hos hvilket man forst havde fUNdet den omtalte Egenflab. Har den Tiltrækning, det elek- triffe Legeme udover, varet lidt, gaaer den over til en Fra- stødning. Man kan bedst paavise disse Forhold ved Hjælp af en Kagle af Hyldemarv ophængt i et Silkespind. Den vil tiltrækkes stærkt af en gneden Lakstang, men strax efter fra- stødes. Frastødningen bliver ved til man har berørt Kuglen