Læren om Naturens Almindelige Love

270 at Svingningerne maae blive desto hurtigere, jo stsrre Jor- dens Magnetkraft er. Man faaer rigtignok ved denne Frem- gangsmaade fun bestemt den Deel as Iordmagnetismen, som virker vandret, men af den og Magnetnaalens Holding, kan man let beregne den hele Kraft. Denne er lignende Foran- dringer Underkastet som Misvnsmng og Helding, men de folge meget indviklede Love. 257. Vi have hidtil bedomt Jordens magnetifle For- hold ved Iagttagelser Paa eet og samme Sted; men man behover ikke at reise langt for at finde baade Mlsviismng, HeldiUg og Kraftens Størrelse forandret. For at give et kort Overblik over Jordens magnetifle Forhold ville vi be- gynde med at omtale Heldingen. Ganske i Almindelighed vil Heldingen blive større jo mere man fjerner sig fra Wqva- tor, men dog saaledes at den bliver saa stor som mulig, det ml sige Magnetnaalen staaer ganske lodret i Boothia Felix i Nordamerika omtrent 300 Mile fra Jordens Nordpol. Dette Sted er det man kalder Jordens nordlige Magnetpol. Fjerner man sig derfra, aftager Heldingen og bliver 0 langs ad en Linie, der lober i Bugter rundt om Jorden, og som man har kaldet Jordens magnetiffe Wqvator. Den overfljæ- rer Jordens Wqvator i to Punkter, det ene i Bugten ved GUinea, det andet sonden for Beringsstrædet; den ligger i den gamle Verden paa den nordlige Halvkugle, hvor den naaer op til Sydspidsen af Arabien, medens den i Sydamerika gaaer sonden for Wqvator omtrent ved Porto Seguro, 240 Mile fra Wqvator. Længere mod Syd sænker Magnetnaalens Sydende sig meet og nicer, og den vil atter staae lodret men i omvendt Stilling i et Punkt 330 Mile fra Jordens Syd- pol, sonden for Nyholland, hvilket PUnkt er Jordens sydlige Magnetpol. For at danne sig et Overblik over Misvnsmngen paa forfljellige Steder af Jorden, kan man paa Kortet igjennem de Steder, som have samme Misvlisning drage Linier. Jor- den bliver da deelt i to Dele, af hvilke den ene indbefattende