Læren om Naturens Almindelige Love

269 Pegede Magnetnaalen lige mod Nord, Misviisningen blev der- efter vestlig bestandigt voxende, til den omtrent 1815 naaede I8V2 Grad. Siden den Tid har den været i Aftagende og vil rimeligviis t Aarhimdredernes Lob vedblive at forandre sig indenfor visse Grændser; men Iagttagelserne af disse langsomme Forandringer ere anstillede i en forholdsviis altfor fort Tid til at man kan vide noget Bestemt om dem i Frem- tiden, og da vi ikke kjende Aarsagen tit dem kan Theorien lkke erstatte den manglende Erfaring. En Heldingsnaal, det er en Magnetnaal som angiver Heldingen, forandrer paa lignende Maade sin Stilling. I Dagens Lob udforer den en regelmæssig Bevægelse, hvis Love man rigtignok enbim lkke bestemt har udfundet. De uregelmæssige Forandringer indtræde paa lignende Maade som ved den vandrette Magnetnaal og staae i Forbindelse med Nordlyset. Naar dette er stærkt flyde lange Straaler Ud fra den lysende Bue og naae Undertiden, hos os rigtig- nok meget sjeldent, hoit op paa Himlen, hvor de lobe sammen i eet Punkt, den saakaldte Krone, der viser sig omgiven as en Straalekrands. Ved denne Krone er der det Mærkelige, at den ligger paa det Sted, hvor Himmelkuglen træffes as Hel- dingsnaalens Forlængelse opad. Fra det ene Aar til det andet forandres Magnetnaalens Holding, men siden Iagtta- gelserne begyndte har den kun været i Aftagende; dog er denne Aftagelse nu langsommere end tidligere og Hansteen har deraf beregnet at den vil ophore i Slutningen af dette eller Begyndelsen af næste AarhUndrede, hvorefter en For- øgelse vil indtræde. Vi have her leilighedsvns omtalt Nordlyset paa GrUnd af dets magnetifle Forhold, men Mle ikke nærmere gaae ind Paa dette Lysphænomen, da man aldeles Intet vecd om Aar- sagerne dertil. Jordens Magnetkraft er ikke altid den samme. Man kan overbevise sig derom ved at tælle det Antal Svingninger, en Magnetnaal Udforer i en bestemt Tid, og man indseer let,