Læren om Naturens Almindelige Love

268 den anden, men i saa Tilfælde vil Ligevægtsmmmet ikke ligge midt i Magneten, og det er let at indsee at Kraften maa sremtræde stærkest i den Pol, som er sammentrængt i det mindste Rum. 256. Iagttager man noie en vandret Magnetnaals Stillinger til forskjellige Tider, viser det sig snart, at den be- standigt forandrer sin Retning. Anstilles saadanne Iagtta- gelser hver Time i Dognet i en længere Tid, seer man, at Magnetnaalen i Reglen foretager en lille Vandring hver Dag, saaledes at Nordenden om Morgenen begynder at bevæge sig imod Vest, naaer den største vestlige Misvilsning noget efter Middag, da gaaer tilbage igjen, kommer til sit UdgangspUnkt om Aftenen og bliver rolig Natten over. Om Sommeren begynder Bevægelsen tidligere og ender sildigere end om Vin- teren og er i det Hele taget ftørre. Den hele periodiske Be- vægelse belober sig dog ikke til mere end faa Minuter, saa at Enden af en Magnetnaal, 10 Tommer lang, ikke vil bevæge sig mere end 1 s Linie. Foruden disse regelmæssige Bevæ- gelser indtræffe undertiden uregelmæssige, det vil sige saa- danne, for hvilke det ligesaalidet har været muligt at angive bestemte Love som for Vind og Veir. Disse funrte være langt storre end de regelmæssige og indtræde i samme Die- blik paa Steder, der ligge temmelig langt fra hinanden f. Ex. Nsala og Mailand. Man har funbet at de Uregelmæssige Svingninger navnlig indtræde samtidigt med Nordlys og at dette, hvis Forhold til Magnetismen antydes derved at den ly- sende Bue, det som oftest banner, ftaaer lodret paa den mag- netiffe Meridian, indvirker paa Magnetnaalene selv der, hvor det ikke kan sees. Man har saaledes i Paris iagttaget stærke Svingninger af Magnetnaalen paa samme Tid, som man i Christiania eller det nordlige Skotland saae Nordlys. Ogsaa i Aarenes Lob forandrer Magnetnaalen sin Stil- ling men meget langsomt. I Slutningen af det sextende og Begyndelsen af det syttende Aarhundrede var Misviisnmgen hos os ostlig men bestandigt aftagende. Omtrent 1660