Læren om Naturens Almindelige Love

277 da ved foreløbige Forsøg have bestemt Betydningen af Ind- delingerne. • 264. Ved Hjælp af Elektroskopet kan man overbevise sig om, at naar to Legemer, som ere indbyrdes forstjellige, gnides med hinanden, bliver det ene positivt, det andet nega- tivt elektrist; men nogen bestemt Lov for den Eletncitet, Le- gemerne opnaae ved Gnidning, lader sig ikke give. En meget ringe Forfljel er nok til at fremkalde Elektriciteten, og naar man saaledes gnider to Legemer sammen, som ere ganske eens, men have en forfljellig Varmegrad, vil i Reglen det varmeste faae -s- E. Det samme Legeme kan snart faae 4- E, snart -r- E, efter Forskjelligheden af de Legemer med hvilke det gnides. Man har forsegt at sammenstille Legemerne i en Række af en saadan Beskaffenhed, at et hvilketsomhelst Led i Ræk- ken bliver + elektrisk ved at gnides med eet af de efterfølgende, -r- ved at gnides med eet af de fvregaaende, men da smaa Foran- dringer i Overfladens Bestaffenhed ostøhave stor Indflydelse paa den frembragte Elektricitet, veed man ikke sikkert om en saadan Sam- menstilling virkelig er MUlig; folgende Række hidsættes som Prove. Katteflind. Papir. Diamant. Elfenbeen, Horn. Bjergkrystal. Silketoi. Glas. Lak. Uld. Harpix. Pennesjer. Rav. Læder. Svovl. 265. Et ledende elektrist Legeme er fim elektrisk paa Overfladen. Dette kan vises ved Hjælp af en isoleret Metal- kugle, indesluttet af et Hylster, der bestaäer af to halvkugle- formige MessiDDaller, som ved Glasskafter let kunne tages af og sættes paa. Elektriserer man nemlig Kuglen medens Hylsteret sidder paa, og derpaa tager Skallerne af, bliver Kuglen tilbage uden Spor af Elektricitet; men sættes Skal- lerne sammen, indeholde de al den Elektricitet, man havde meddeelt det hele Apparat. Heraf folger altsaa, at en Leder