Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
r
kan indeholde lige meget Elektricitet, enten den er huul eller
massiv, hvad der er af Vigtighed ved Indretningen af elek-
triske Apparater, hvis ledende Dele funne gjores saa tynde
som den nødvendige Styrke tillader. Den Maade, hvorpaa
Elektriciteten er fordeelt paa Overfladen af en Leder, beroer
paa dennes Figur. Er den kngleformig, vil Elektriciteten
være ligeligt fordeelt over hele Overfladen, men paa Ledere
af anden Skikkelse samler Elektriciteten sig stærkest paa de
Steder, hvor Overfladen er stærkest frummet eller springer
længst frem. Paa en lang Cylinder med afrUndede Ender
er det ved disse, paa en rund Skive med afrundet Rand, er
det ved denne, at Elektriciteten ophober sig stærkest. I Sær-
deleshed samler den sig stærkt paa skarpe Kanter og frem*
staaende Spidser, og da den taber sig desto lettere til den
omgivende Luft, jo stærkere den er, vil den fortrinsviis strømme
ud af Spidser. Et Legeme, paa hvilket mange fine Spidser
ere anbragte taber derfor hurtigt den Elektricitet, man med-
deler det, om det end er meget vel isoleret.
__ 266. Ved den blotte Gnidning af Legemer, man holder
i Haanden frembringes Elektriciteten kun i ringe Mængde;
til at skaffe sig den i storre Mængde bruger man Elektriseer--
mastinerne, som man har indrettet paa mangfoldige Maader,
men alle bestaae af et Legeme, som gnides ved at dreies
rvndt, Gnidetoiet, der tilveiebringer Gnidningen, og endelig
to isolerede Ledere, de saakaldte CondUctorer, der modtage
Elektriciteten, den ene sra det omdreiede Legeme, den anden
fra Gnidetoiet. Det Legeme, som gnides, er som oftest af
Glas, men man har givet
det mange Former, som
en KUgMn Klokke, en
Cylinder og en Skive.
Det er Skivemaflinerne,
der i vore Dage hyppigst
anvendes, og hosstaaende'
Figm viser een af de