Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
simpleste Indretninger, man har givet dem. Glasikwen a er
befæstet paa en vandret Axe og kan dreies rundt ved Haand-
taget b. Ved c klemmes Skiven svagt imellem to udstoppede
Gnidepuder, der ved Fjedre trykkes sevnt ind imod den.
Disse Gnidepuder ere paa den mod Skiven vendte ^lde be-
lagte med et ledende Pulver, som oftest et Amalgam (en Blan-
ding as Qvægsslv og Zink) og staae ved Fjedrene i ledende
Forbindelse med Conductors 1, der opsamler den Elektricitet,
som frembringes i Puderne. Naar nu Skiven dreies rundt,
vil den faae 4- E medens Gnidepuderne faae -r- E og det
gMder blot at faae Glasstivens Elektricitet overført paa
Conductoren V. I dette Diemed er den overste Deel af
Skiven bedækfet med ferniseret Silketoi for at forhindre den
fra at afgive Elektriciteten til den omgivende Luft. Fra
Conduetoren 1' udgaaer paa hver Side af Skiven en Metal-
stift d, der paa den imod Skiven vendte Side er forsynet
med Spidser. Naar da den 4- elektriske Skive gaaer imellem
disse Indsugere, vil Elektriciteten i 1' blive fordeelt, den ne-
gative tiltrækkes ud i Spidserne, men vil ifølge disses for
omtalte Egenflab udstrømme og ophæve Skivens 4- E, den
positive frastødes og forbliver paa CondUctoren. Begge Con-
ductorer ere isolerede paa Glassodder og alle Kanter paa dem
ere afrundede for faa meget som muligt at nndgaae lab af
Elektriciteten til den omgivende Luft. Dreier man altsaa
Skiven runbt vil V blive +, I --- elektrisk; hun kaldes der-
for den positive, denne den negative Conductor.
Nærmer man, medens Skiven dreies rundt, Knoen eller
en anden Leder, som staaer i Forbindelse med Jorden til een
af Conduct^erne, s. Ex. V, springer der en Gnist over i
MellemrummMMg vedbliver man at nærme Knoen, fremkom-
mer der een Wtft efter den anden, men de folgende bestan-
digt kortere end de foregaaende. Flytter man da Knoen ovel
til den anden Conductor 1, vil men faae en Gnist dobbelt
faa lang som den forste fra 1', derefter folge andre men be-
standigt aftagende. Giver 1 ingen Gnister mere, kan 1' gjere