Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
279 simpleste Indretninger, man har givet dem. Glasikwen a er befæstet paa en vandret Axe og kan dreies rundt ved Haand- taget b. Ved c klemmes Skiven svagt imellem to udstoppede Gnidepuder, der ved Fjedre trykkes sevnt ind imod den. Disse Gnidepuder ere paa den mod Skiven vendte ^lde be- lagte med et ledende Pulver, som oftest et Amalgam (en Blan- ding as Qvægsslv og Zink) og staae ved Fjedrene i ledende Forbindelse med Conductors 1, der opsamler den Elektricitet, som frembringes i Puderne. Naar nu Skiven dreies rundt, vil den faae 4- E medens Gnidepuderne faae -r- E og det gMder blot at faae Glasstivens Elektricitet overført paa Conductoren V. I dette Diemed er den overste Deel af Skiven bedækfet med ferniseret Silketoi for at forhindre den fra at afgive Elektriciteten til den omgivende Luft. Fra Conduetoren 1' udgaaer paa hver Side af Skiven en Metal- stift d, der paa den imod Skiven vendte Side er forsynet med Spidser. Naar da den 4- elektriske Skive gaaer imellem disse Indsugere, vil Elektriciteten i 1' blive fordeelt, den ne- gative tiltrækkes ud i Spidserne, men vil ifølge disses for omtalte Egenflab udstrømme og ophæve Skivens 4- E, den positive frastødes og forbliver paa CondUctoren. Begge Con- ductorer ere isolerede paa Glassodder og alle Kanter paa dem ere afrundede for faa meget som muligt at nndgaae lab af Elektriciteten til den omgivende Luft. Dreier man altsaa Skiven runbt vil V blive +, I --- elektrisk; hun kaldes der- for den positive, denne den negative Conductor. Nærmer man, medens Skiven dreies rundt, Knoen eller en anden Leder, som staaer i Forbindelse med Jorden til een af Conduct^erne, s. Ex. V, springer der en Gnist over i MellemrummMMg vedbliver man at nærme Knoen, fremkom- mer der een Wtft efter den anden, men de folgende bestan- digt kortere end de foregaaende. Flytter man da Knoen ovel til den anden Conductor 1, vil men faae en Gnist dobbelt faa lang som den forste fra 1', derefter folge andre men be- standigt aftagende. Giver 1 ingen Gnister mere, kan 1' gjere