Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
2M indeholder en Ladning, om end Elektroskopet ikke giver noget lldstag, kan man bringe Flaskens Leder i Berming med A medens man berører B afledende. Condensatoren vil da i et Dieblik blive ladt; men Elektroskopet D giver endnu intet Udflag, da de modsatte Elektriciteter holde hinanden ved Fer- nislaget. Loftes B derimod op, vil den i A indeholdte Elektricitet udbrede sig over det Hele, og Elektroflopet give et Udslag, der som oftest er meget stærkt. 270. Til at frembringe smaa Mængder af Electricitet kan man ret beqvemt benytte det saakaldte Elektrophor, som bestaaer af en Harpixkage AB (f. Ex. 8 Dele Schellak og 1 Deel tyk Terpentin) som er stobt i en Metalflaal. Gnides den med et Katteftind, bliver den -r- elektrisk paa Overfladen; men denne -i- L vil i Metal- flaalen tilvejebringe en Fordeling, hvorved + E tiltrækkes, -f E frastødes og afle- des til Jorden. Herved bevirkes, at den negative Elektricitet paa Overfladen bestandigt drages nedad og vanfleligt forlader Kagen, saa at denne kan beholde sin elektriske Kraft i mange Maaneder. Sætter man paa den elektrifle Kage en Metal- plade CD, det saakaldte Skjold, forsynet med et isolerende Haandtag H, og lofter det op igjen, er det nelektrifl; thi Kagen afgiver ikke sin Elektricitet; men berorer man Skjoldet med Fingeren, forend man lofter det op, vil det faae -s- E saa stærk at det giver kjendelige Gnister. Grunden hertil er den i Figuren antydede Fordeling af Elektriciteten i Skjoldet, hvor den frastsdte -r- E bliver bortledet, saa der fun bliver 4- E tilbage. Jo stmre Elektropheret er, desto kraftigere er dets Virkning. 271. Bi have allerede nævnt den elektrifle Gnist som et Lysphænomen, der viser sig mellem to Ledere, af hvilke den ene er elektrisk, den anden ikke, eller, hvad der paa Grund af Fordelingen er det samme, imellem to modsat elektriske