Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2M
indeholder en Ladning, om end Elektroskopet ikke giver noget
lldstag, kan man bringe Flaskens Leder i Berming med A
medens man berører B afledende. Condensatoren vil da i et
Dieblik blive ladt; men Elektroskopet D giver endnu intet
Udflag, da de modsatte Elektriciteter holde hinanden ved Fer-
nislaget. Loftes B derimod op, vil den i A indeholdte
Elektricitet udbrede sig over det Hele, og Elektroflopet give et
Udslag, der som oftest er meget stærkt.
270. Til at frembringe smaa Mængder af Electricitet
kan man ret beqvemt benytte det saakaldte Elektrophor, som
bestaaer af en Harpixkage AB (f. Ex. 8 Dele Schellak og 1
Deel tyk Terpentin) som er stobt i en Metalflaal. Gnides
den med et Katteftind,
bliver den -r- elektrisk
paa Overfladen; men
denne -i- L vil i Metal-
flaalen tilvejebringe en
Fordeling, hvorved + E tiltrækkes, -f E frastødes og afle-
des til Jorden. Herved bevirkes, at den negative Elektricitet
paa Overfladen bestandigt drages nedad og vanfleligt forlader
Kagen, saa at denne kan beholde sin elektriske Kraft i mange
Maaneder. Sætter man paa den elektrifle Kage en Metal-
plade CD, det saakaldte Skjold, forsynet med et isolerende
Haandtag H, og lofter det op igjen, er det nelektrifl; thi
Kagen afgiver ikke sin Elektricitet; men berorer man Skjoldet
med Fingeren, forend man lofter det op, vil det faae -s- E
saa stærk at det giver kjendelige Gnister. Grunden hertil er
den i Figuren antydede Fordeling af Elektriciteten i Skjoldet,
hvor den frastsdte -r- E bliver bortledet, saa der fun bliver
4- E tilbage. Jo stmre Elektropheret er, desto kraftigere er
dets Virkning.
271. Bi have allerede nævnt den elektrifle Gnist som
et Lysphænomen, der viser sig mellem to Ledere, af hvilke
den ene er elektrisk, den anden ikke, eller, hvad der paa Grund
af Fordelingen er det samme, imellem to modsat elektriske