Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
Ledere. Gnistens Farve retter sig deels efter de Metaller,
imellem hvilke den fremkommer, deels efter det ikkeledende
etof, hvori den viser sig. Imellem KobberkUgler har den en
gron, imellem BlykUgler en violet Farve. Lader man Gnister
flaae over imellem forfljellige blank polerede Metaller, viser
der sig smaa Pletter paa de Steder, hvor Gnisterne have
truffet og det er derfor troligt, at den elektriske Gnist beftaaer
af glvdende Smaadele af Lederne, skjondt man ikke nærmere
kan angive, hvorledes disse løsrives og hvorledes de bringes
i Glodning. At de ledsages af Varmelldvikling kan vises
ved at lade dem flaue over gjennem Beholderen af et Lllft-
thermometer, da Luften derved kjendeligt udvides. Det lille
Knald, som ledsagerGmsten, hidrørerimeligviis fra den plndselige
Opvarmning og Afkjoling af Luften langs den Bane, den
folger. Korte Gnister ere næsten retliniede, have de derimod en
Længde som overskrider et Par Tommer, vise de kjendelige Zig-
zag, ledsaget af smaa Forgreninger henad den Side til hvor-
hen den positive Eliektricitet gaaer.
Anbringer man en Spids eller en lille Kugle paa en af
Electnseermaflinens Conductorer og dreier Maskinen mndt i
et merkt Værelse, viser der sig et stadigt Lys derpaa og man
mærker snart en ejendommelig Lugt hidrorende fra en Om-
dannelse, Elektriciteten bevirker i Lnften. Anstilles Forseget
med den positive CondUctor, viser Lyset sig som en Qvast,
der ved store Mafliner kan naae en betydelig Størrelse, og der
hores en knittrende Lyd; er det den negative Conductor, viser
der sig kun smaa lysende Prikker ledsagede af en mere stri-
gende Lyd. Nærmer man da Fingeren, ndgaaer der fra den
en Gnist, som forgrener sig i Lllften, og hvis Grene netop
træffe de omtalte Prikker.
Pomper man Luften ub af et Glasror, som i begge
Ender er forsynet med Messingindfatninger, sætter den ene af
disse i ledende Forbindelse med Jorden og nærmer den anden
til en af Condlictorerne, springe Gnisterne over igjennem hele
Rorets Længde, og med en temmelig lille Maskine kan man