Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
285 Ledere. Gnistens Farve retter sig deels efter de Metaller, imellem hvilke den fremkommer, deels efter det ikkeledende etof, hvori den viser sig. Imellem KobberkUgler har den en gron, imellem BlykUgler en violet Farve. Lader man Gnister flaae over imellem forfljellige blank polerede Metaller, viser der sig smaa Pletter paa de Steder, hvor Gnisterne have truffet og det er derfor troligt, at den elektriske Gnist beftaaer af glvdende Smaadele af Lederne, skjondt man ikke nærmere kan angive, hvorledes disse løsrives og hvorledes de bringes i Glodning. At de ledsages af Varmelldvikling kan vises ved at lade dem flaue over gjennem Beholderen af et Lllft- thermometer, da Luften derved kjendeligt udvides. Det lille Knald, som ledsagerGmsten, hidrørerimeligviis fra den plndselige Opvarmning og Afkjoling af Luften langs den Bane, den folger. Korte Gnister ere næsten retliniede, have de derimod en Længde som overskrider et Par Tommer, vise de kjendelige Zig- zag, ledsaget af smaa Forgreninger henad den Side til hvor- hen den positive Eliektricitet gaaer. Anbringer man en Spids eller en lille Kugle paa en af Electnseermaflinens Conductorer og dreier Maskinen mndt i et merkt Værelse, viser der sig et stadigt Lys derpaa og man mærker snart en ejendommelig Lugt hidrorende fra en Om- dannelse, Elektriciteten bevirker i Lnften. Anstilles Forseget med den positive CondUctor, viser Lyset sig som en Qvast, der ved store Mafliner kan naae en betydelig Størrelse, og der hores en knittrende Lyd; er det den negative Conductor, viser der sig kun smaa lysende Prikker ledsagede af en mere stri- gende Lyd. Nærmer man da Fingeren, ndgaaer der fra den en Gnist, som forgrener sig i Lllften, og hvis Grene netop træffe de omtalte Prikker. Pomper man Luften ub af et Glasror, som i begge Ender er forsynet med Messingindfatninger, sætter den ene af disse i ledende Forbindelse med Jorden og nærmer den anden til en af Condlictorerne, springe Gnisterne over igjennem hele Rorets Længde, og med en temmelig lille Maskine kan man