Læren om Naturens Almindelige Love

286 Paa denne Maade endogsaa frembringe Gnister Paa to Alens Længde. I det tomme Rinn lyse Gnistererne langtfra saa stærkt som i Cuften og brede sig mere ud; men Farverne blive væsentlig de samme. Fra hvad Side Gnisten kommer lader sig ikke afgjore ved det blotte Oiesyn; thi eftersom man henvender Opmærksom- heden paa den ene eller den anden Ende af Gnisten synes den at komme fra den ene eller den anden Side, og det sand- synligste er, at den kommer fra begge Sider paa een Gang. Den elektriske Gnist varer nemlig saa kort, at Diet Umuligt kan folge den. Wheatstone har overbevnst sig derom ved at betragte Spejlbilledet af elektriske Gnister i et Speil som drejedes hurtigt randt. Havde Gnisten da en fjendtlig Va- righed maatte dens Spejlbillede brede sig betydeligt; men det saaes bestandigt ligesom Gnisten selv og Wheatstone fluttede deraf at Gnisten ikke varede Vioooooo Secund. Spejlbilledet af en lysende Qvast bestod af en Række Speilbilleder adskilte ved morte Mellemrum, hvoraf folger at det tilsyneladende rolige Lys i grunt) en er en Række af hmtigt paa hinanden folgende Explosioner, hvad der gjor Lyden forklarlig. Ved at lade Udladningen af en Leidnerflaske gjennemlebe successive to Kobbertraade hver (iv Mill lang, adskilte indbyrdes saa- velsom fra Flaskens Belægninger ved smaa Mellemrum, hvori der fremkom Gnister, og betragte Billederne af disse Gnister i et Speil, som lob 800 Gange mndt i hvert Semnd over- beviste han sig om, at begge Gnister ved Enderne kom i samme Dieblik, men den i Midten noget senere, hvoraf fulgte, at Udladningen Udgik fra begge Belægninger paa een Gang. Men Gnisten i Midten kom ikke mere end Vmsooo Semnd senere end dem ved Enderne, hvoraf folger at Udladningen i saa kort en Tid gjennemlober Vi» Miil og altsaa i 1 Se- cimd vilde gjennemlobe 60000 Mile, en Hastighed, der er endvU ftorre end Lysets; men rigtignok er ResUltatet ikke saa sikkert at det jo gjerne kunde være at Elektricitetens og Lyset- Hastigheder vare eens. -